Danskernes spillelyst er stadig stigende. Dansk Tipstjeneste øgede i årets første seks måneder omsætningen med 677 millioner kroner. I alt omsatte det statslige spillemonopol for 4,4 milliarder kroner i første halvår, og resultatet blev 733 mio. kr. Godt for staten Langt den største del af spillekronerne er lagt hos Dansk Tipstjeneste, der alene omsatte for 3,4 mia. kr., mens de to andre selskaber i koncernen, DanToto, der står for hestespillet, og Dansk Automatspil tegnede sig for henholdsvis 226 mio. kr. og 718 mio. kr. af den samlede omsætning. For DanToto er der tale om en mindre tilbagegang. Den stigende omsætning betyder, at staten har kunnet hente 27 mio. kr. mere i afgifter. Både omsætning og indtjening betegnes som tilfredsstillende af Tipstjenestens administrerende direktør, Per Schütze.
Fremgang på 677 mio. kr. for Tipstjenesten
Lyt til artiklen