Kvinderådet forsvarer arrangerede ægteskaber

Alting i den danske udlændingedebat har det med at blive meget firkantet. Enten er man for regeringens stramme udlændingepolitik, eller også er man imod, mener Kvinderådet, der er Danmarks største kvindeorganisation og samtidig paraplyorganisation for en lang række kvindegrupper og -foreninger. Det skurrede derfor i ørerne på Kvinderådet, da Rita Karlsen fra den norske kvindeorganisation Human Rights Service i Politiken kaldte den danske udlændingelov for verdens bedste, fordi den har bremset for familiesammenføringer. Ifølge Rita Karlsen er stramningerne den bedste måde at bekæmpe tvangsægteskaber på og noget, som Norge burde kopiere. Men sådan kan man ikke stille det op, mener sekretariatschef i Kvinderådet, Randi Theil Nielsen. Ordentlige danskere »Vi er også imod tvangsægteskaber. Men herhjemme er lovgivningen så stram, at den måske rammer potentielle tvangsægteskaber, men samtidig rammer den alle mulige andre, og derfor må man spørge, om det er den bedste måde at bekæmpe tvangsægteskaber på«, siger hun. »Loven signalerer, at vi ikke regner dem for ordentlige danskere, som er født og opvokset her, men som har udenlandske forældre«, siger hun. Randi Theil Nielsen mener, man skal skelne mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Og hun mener ikke nødvendigvis, der er noget galt med arrangerede ægteskaber. »Det er ikke sikkert, at et arrangeret ægteskab pr. automatik er et tvangsægteskab. Nogle gange kan det være i orden med et arrangeret ægteskab. Det kommer an på karakteren af det. For eksempel hvis en familie kommer med mange forslag til en ægtefælle, og den unge så har et frit valg til at sige ja eller nej. Jeg går ud fra, at nogle af disse ægteskaber er lykkelige. Men jeg håber, det er en tradition, som vil gå over, fordi det optimale er, at man finder sin kæreste uden indblanding«, siger Randi Theil Nielsen. Men er det ikke i praksis svært at skelne mellem et tvangs- og et arrangeret ægteskab. Der ligger jo ofte et pres fra forældrenes side?

»Jo, jeg siger heller ikke, dette er problemfrit. Men i stedet for en stram lovgivning burde man mere satse på en bedre integration - især på uddannelses- og arbejdsområdet. Det er meget naivt af staten at tro, at man kan lave et system, der klart kan skelne mellem arrangerede og ikkearrangerede ægteskaber«, siger hun. Blind date »Det centrale er, at de unge selv bestemmer, hvem de bliver gift med. Men det er meget svært at opstille bestemte retningslinjer for, hvordan de skal finde deres partner. Det kan man gøre på mange måder - på nettet, på en blind date eller i omgangskredsen. Bare fordi en for eksempel herboende pakistansk mand finder en ægtefælle i Pakistan, betyder det ikke nødvendigvis, at det er et tvangs- eller arrangeret ægteskab. De kan jo have fundet hinanden i sommerferien«, siger Randi Theil Nielsen. Hvordan tror du, at en pakistansk kvinde, der opholder sig på et kvindecenter, fordi hun er flygtet fra et tvangsægteskab, vil opfatte jeres holdning?

»Jeg håber, hun vil forstå, at vi er imod enhver form for tvang, og derfor støtter vi, at der gribes ind over for tvangsægteskaber. Vi mener, at hjælpen til kvinder, der er i fare for tvangsægteskab, skal være mere omfattende, og derfor er vi glade for den handlingsplan mod tvangsægteskaber, som regeringen netop har lagt frem. Vi siger jo netop ikke, at der ikke er problemer, men at problemerne bedre kan løses gennem en bedre integration frem for gennem en meget stram udlændingelov«.