Miljøstyrelsen skåret ned til 1980'er-niveau

I sin nedskæring af miljøområdet fjerner VK-regeringen ikke blot 'fedt' af fra Svend Aukens miljøministertid. Regeringen skærer også i 'kød' fra Per Stig Møllers tid som miljøminister. Det viser en gennemgang af Miljøstyrelsens driftsbevilling fra 1990 og frem til udkast til finanslov for 2004. 20-25 pct. færre kr. end i 1990'erne Næste år vil Miljøstyrelsen, hvis Venstre, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti holder den afstukne kurs, modtage færre kroner end under Per Stig Møller i 1990-92. I mellemtiden er mange priser i det danske samfund steget, og hvis man justerer for denne prisudvikling, så skal Miljøstyrelsen nu leve med 20-25 procent færre kroner end under Per Stig Møller. Mange miljøproblemer fortsat uløste Miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen (R) siger, at mange af de miljøproblemer, Per Stig Møller forsøgte at tackle, stadig står uløste. »Miljøbomben er ikke demonteret, og det kommer vores børn og børnebørn til at mærke. VK-regeringen kerer sig ikke om fremtidens generationer. Den skubber en økologisk og en økonomisk - ufinansierede skattelettelser - gæld foran sig«, siger Gerner Nielsen. Vesselbo: Ikke skåret mere på miljø end på andet Miljøordfører Eyvind Vesselbo fra Venstre siger, at der i 2004 ikke bliver skåret mere på miljø end andre steder. Den offentlige sektor skal effektiviseres, fastslår Vesselbo. Han siger videre, at når Steen Gade forlod direktørposten i Miljøstyrelsen, fordi der - med Gades ord - »blev skåret i benet«, så passer det ikke. 'Økonomien påvirker ikke miljøindsatsen'Nu skal Miljøstyrelsen leve for færre penge end under Per Stig Møller. Viser det ikke, at der er skåret i benet?

»Nej, for så var det ikke sket. Der er ikke skåret på miljøindsatsen. Økonomien påvirker ikke miljøindsatsen«, siger Eyvind Vesselbo. SF: Æbler og pærer Han nævner, at SR-regeringen før sin fratræden budgetterede med kraftige besparelser på miljøet. »Den praksis irriterede også mig«, siger SF's miljøordfører, Jørn Jespersen. Han klandrer imidlertid Eyvind Vesselbo for at sammenligne VK-regeringens faktiske besparelser (æbler) med SR-regeringens aldrig realiserede besparelser (pærer). »Det siger sig selv, at besparelserne går ud over kvaliteten af Miljøstyrelsens arbejde«, siger Jørn Jespersen. Goddag under Auken Efter Schlüter-regeringens fald i januar 1993 huserede Svend Auken (S) i Miljøministeriet. Miljøstyrelsen fik mange nye opgaver under meget svingende bevillinger. Hvis man tager højde for inflation, så har Svend Auken kun i 1998, 1999 og 2001 haft flere penge til Miljøstyrelsen end Per Stig Møller. Under Svend Auken blev der i Miljøstyrelsen oprettet et kontor for trafik/miljø. Miljøstøtten til Arktis blev indført, ejere af forurenede grunde kunne søge penge fra en ny værditabsordning, og der blev etableret indsamling af dæk, blyakkumulatorer og gamle biler. Betjeningen af ministeren flyttede fra Miljøministeriets departement til Miljøstyrelsen, der også skulle koordinere internationalt miljøarbejde. Klimapolitik blev optrappet. Disse nye opgaver har skabt mere arbejde i Miljøstyrelsen. Til gengæld har styrelsen afgivet ansvaret for overvågning og bekæmpelse af olieforurening til søs til Forsvarsministeriet. Farvel under Schmidt Med Hans Christian Schmidt (V) som minister har Miljøstyrelsen sagt farvel til en række 'opfindelser' fra Aukens tid: Den Grønne Jobpulje, Den Grønne Fond, Støtte til forureningstruede vandindvindinger og Program for Økologisk Spildevandsrensning. Miljøbistand til udviklingslande er i beskåret form flyttet til Udenrigsministeriet. Miljøbistanden er en ganske stor klump, men Miljøstyrelsen skal spare betydeligt mere, end der kan hentes der. Også i 2005 og 2006 svinder Miljøstyrelsens ressourcer. I 2006 kan styrelsen regne med at råde over 227 mio. kr. mod 318 mio. kr. i 2001.