Episoden der ikke måtte ske

Klokken var cirka 21 lokal tid. Syv danske soldater på patrulje havde netop forladt en vagtpost med fire mand fra deres egen deling. De fire holdt vagt ved en vandpumpestation, som er vital for den skrøbelige vandforsyning i den nærliggende irakiske storby Bashra. Kursen var sat nordover, mod byen Madinah, hvor andre danske soldater var på vagttjeneste. I et område, hvor der i den seneste tid er stjålet store mængder elkabler, observerede de syv danskere en lastbil, som kørte uden lys. Hvad der skete i de efterfølgende minutter står endnu uklart. Men det er en kendsgerning, at den danske patrulje kom i ildkamp med irakerne i lastbilen. Det er ligeledes en kendsgerning, at den 34-årige overkonstabel Preben Pedersen blev så hårdt såret, at han senere døde af sine kvæstelser, samt at to irakere blev dræbt og en såret. Seks irakiske mænd blev efterfølgende anholdt. Spændt situation »Det foregik i mørke, og var en meget spændt situation«, fortæller oberst Niels Bundsgaard, der er chef for de 410 mand, der udgør det danske kontingent i Irak. Han har brugt en del tid på at tale med sine mænd for at få bearbejdet, hvad der er sket. Men en egentlig undersøgelse af begivenheden har han ikke sat i gang. Det påhviler den auditør, som ankommer til de danske soldaters lejr Camp Eden ved middagstid mandag. »Det her påvirker selvfølgelig folk hårdt, selv om vi er professionelle soldater. Det, der ikke måtte ske, er sket alligevel. Det har vi prøvet at bearbejde. Jeg har talt med de implicerede, det samme har den læge, der er hernede, og vores feltpræst har gjort et stort stykke arbejde. Her til morgen holdt vi en sørgehøjtidelighed. Vi har brug for at støtte hinanden i en periode for at komme videre«, siger han. Også de to, der har dræbt irakere, er meget påvirkede af episoden. »Derfor er det godt, at der i morgen (mandag, red.) kommer en af forsvarets psykologer herned«, siger Niels Bundsgaard. Erfaren soldat Han beskriver den dræbte soldat som »en af de gode«. »Preben Pedersen var en meget erfaren soldat, som har været udsendt mange gange. Jeg ved, at han i hvert fald har været på hold 1, 2 og 3 i Sarajevo, og der gik det også hedt til. Han var en rigtig god soldat, utrolig pligtopfyldende«, siger Niels Bundsgaard. Netop denne type opgave, som kostede Preben Pedersen livet - at sætte ind mod de utallige forsøg på at stjæle elkabler af kobber, som bliver smeltet om og solgt - hører til dagens orden, når soldaterne kører patrulje. »Vi støder ofte på forsøg på tyveri, overfald og biltyverier. Sågar også kidnapninger. Der foregår ulovligheder hele tiden«, siger Niels Bundsgaard. »Og at stjæle elledninger og kabler er meget undergravende for det irakiske samfund. Elektriciteten er jo grundlaget for det hele. For vandpumper, for olieforsyning, for overrislingsanlæg, hospitaler og så videre. Så det er noget, befolkningen kræver, at vi gør meget ud af«, siger han. Elsituationen er det helt store problemområde. Anlæggene er delvist nedbrudte og bliver ødelagt, stort set lige så hurtigt som de bliver genopbygget. Men også manglen på benzin, diesel, petroleum og gas til madlavning er med til at frustrere den irakiske civilbefolkning. »Irakerne har forventninger til, at vi kan gøre noget ved det. Det betyder, at vi bruger mange ressourcer på at eskortere for eksempel tankbiler for at være helt sikre på, at de kommer frem til områderne, og at lasten rent faktisk bliver solgt til folk - frem for at chaufførerne selv sælger den på det sorte marked«, siger Niels Bundsgaard. Ekstreme forhold Forholdene i Irak er stadig ekstreme. Temperaturen er godt nok faldet en smule på det seneste, men når stadig op i nærheden af 50 grader. Også opgavernes karakter er vanskelige. I modsætning til for eksempel Bosnien og Kosova, hvor klart definerede befolkningsgrupper står over for hinanden, er situationen i Irak meget mere kaotisk. »Jeg var selv udsendt til Bosnien, der var der forskellige fraktioner, som boede forskellige steder, og som man skulle holde adskilt. Her kan man sige, at der er driftige og dygtige mennesker over det hele, men der er også det modsatte. Og det er utroligt svært at finde ud af, hvem der er de gode, og hvem der er de onde hernede«, siger den danske oberst. Dermed tvinges soldaterne til at være mistænksomme over for stort set alle. »Vi støder hele tiden på folk, som er meget venlige, og som fem minutter efter kaster sig over et lyssky foretagende. Og når der så i ny og næ bliver skudt på patruljerne, specielt når vi støder på kriminelle eller bliver rodet ind i en stammekonflikt, så betyder det, at man skal være meget vågen og påpasselig og parat. Det kræver situationen«, siger Niels Bundsgaard. Indtil nu har stemningen blandt de danske soldater været god, trods de vanskelige forhold. »Det har været en meget spændende tjeneste. Et møde med arabisk kultur og et helt fremmed miljø. Det har selvfølgelig været hårdt at bygge alt op fra grunden af, men der har været en pionerånd og et gå på-mod over det hele. Det er klart, at der kommer et dyk nu, og man kan godt forvente, at det aldrig bliver helt det samme igen. Men vi skal fortsat løse opgaven, og så må vi stå sammen og hive os op ved håret og komme videre«, siger Niels Bundsgaard.