Vejle Amt har taget førertrøjen, når det gælder brugen af alternativ behandling i det offentlige sundhedsvæsen på linje med traditionel lægebehandling. Læger skal udvise åbenhed Amtets sundhedsudvalg har netop vedtaget en banebrydende strategiplan, som giver mulighed for at integrere alternative behandlingsformer i sundhedsvæsenet. Planen lægger bl.a. op til, at lægerne skal vise større åbenhed end hidtil, hvis en patient under indlæggelse ønsker at benytte alternativ behandling. 'Patienter skal ikke skamme sig' »Patienterne skal ikke skamme sig over at bruge alternative metoder. Vi tager afsæt i, at danskerne bruger milliarder på alternativ behandling, og at mindst hver femte har gjort det inden for det seneste år. Det må man tage alvorligt og så se fordomsfrit på, hvad der kommer patienterne til gode«, siger formanden for amtets sundhedsudvalg Leif Mørck (S) til Ritzau.
Vejle Amt i førertrøjen med alternativ behandling
Lyt til artiklen