Vadehavet kom i mandag aften overraskende for alvor i spil som mulig kommende dansk nationalpark. På et møde, indkaldt af en række kommuner og Sønderjyllands Amt, var der blandt de inviterede politikere og repræsentanter for bl.a. landbrug, fiskeri, turisme og miljøorganisationer opbakning for at gå videre med tankerne. »Jeg var meget skeptisk før mødet med hensyn til, hvordan ideen ville blive modtaget. Men det var meget positivt. Selv om intet endnu er afgjort, var der bred støtte til, at vi skal arbejde videre med projektet. I første omgang med henblik på at afgøre, om Vadehavet skal forsøge at blive et pilotprojekt for, hvad en nationalpark skal indeholde«, siger borgmester Peter Christensen (S) fra Højer Kommune til Ritzau. Han stod bag invitationen til mandagens møde sammen med Venstre-borgmestrene i Skærbæk. Løgumkloster, Bredebro og Tønder samt amtsborgmester Carl Holst (V) fra Sønderjyllands Amt. Amtet skal med De vil nu tage kontakt også til Ribe Amt, der skal med i processen. Håbet er inden 1. november at kunne give miljøminister Hans Chr. Schmidt (V), der deltog i mødet, en tilbagemelding, om Vadehavet skal være pilotprojekt for en nationalpark eller ej. For borgmester Peter Christensen er det især erhvervs- og turismemulighederne, der lokker. »Hvis Vadehavet får status af nationalpark, vil det gøre området til en større turistmagnet end i dag. Vi må erkende, at vi er en egn under affolkning, og turismen er det store dyr i åbenbaringen, hvis vi skal udvikle os og skabe vækst«, siger borgmesteren til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























