Socialministeren indskærper i dag over for kommunerne, at de i langt højere grad skal bruge tvangsfjernelser over for især indvandrerfamilier. Henriette Kjær er parat til uden videre at lade kommunerne tvangsfjerne kriminelle børn ned til 12-årsalderen til lukkede eller særligt sikrede institutioner. I Kommunernes Landsforening støtter man socialministerens Henriette Kjærs (K) forslag om, at kommunerne for fremtiden selv skal kunne træffe afgørelse om tvangfjernelse. I dag skal amterne give dispensation, men det led vil ministeren fjerne. Kender ikke til forsinkelser på grund af amterne I KL kender man dog ikke til, at leddet har givet problemer i forhold til sagsbehandlingen - alligevel tager man positivt imod forslaget. Formanden for KL's social- og arbejdsmarkedsudvalg, Horsensborgmester Vagn Ry Nielsen (S), siger til Ritzau, at flere anbringelser vil koste flere penge. »Så hvis man regner med, at der skal bygges flere institutioner, så bliver man nødt til at kigge på økonomiaftalen«, siger Vagn Ry Nielsen. Socialdemokraterne positive Hos Socialdemokraterne er retsordfører Morten Bødskov positiv over for ministerens udmelding. »Vi støtter tankegangen og synes, det er meget positivt, hvis regeringen vil være med til at bygge flere sikrede institutionspladser. Det er på tide, at man sætter mere ind over for denne gruppe unge, men regeringen kunne sagtens have gjort meget mere meget tidligere«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























