Kritik af politiets metoder på Nørrebro

Snakken går på Nørrebro om knivdrabet på den 19-årige italienske turist Antonio Curra lørdag nat. Diskussionerne drejer sig især om dem, som måske kender til gerningsmændene. Politiken erfarer fra anonyme kilder i miljøet, at der er unge indvandrerdrenge, som har oplysninger, der kan føre til drabsmændene. Og holdningen i miljøet er, at de skal gå til politiet med deres viden. Men Københavns Politis meldinger om, at en gruppe indvandrere gemmer på oplysninger om morderne, spænder ben for arbejdet på de indre linjer i miljøet for at få de unge til at tale med politiet, siger en af kilderne. Undrer sig over beskyldninger De opfatter politiets holdning som: »I skjuler, hvad I ved om Antonio Curras mordere«. De siger, at folk i miljøet lige fra begyndelsen har hjulpet politiet med oplysninger, og derfor undrer de sig over, hvorfor politiet går ud med beskyldningerne. »Det er samtaleemnet i øjeblikket. Bemærkningerne rammer hele miljøet. Det går selvfølgelig ud over integrationen, fordi beskyldningerne omfatter alle indvandrere. Og det får også dem, som måske ved noget, til at holde mund«, siger Anoir Hassouni, der arrangerede mindehøjtideligheden tirsdag aften. »Jeg tog initiativ til mindehøjtideligheden for netop at vise respekt over for den dræbtes familie og signalere, at vi andengenerationsindvandrere er vrede over mordet. Nu bliver vi mistænkeliggjort. I stedet burde politiet sige, hvem de mener, der skjuler oplysninger«. Politiet vil ikke ændre strategi Kriminalinspektør Ove Dahl fra Københavns Politi siger, at politiet tirsdag fik flere »brugbare oplysninger«. Han bekræfter samtidig, at informationerne om de to hovedsigtede i sagen kom fra en borgerhenvendelse i weekenden. »Der kom et anonymt tip. Men det kan vi ikke bygge en sag på. Folk må komme frem og sige, hvad de ved«, siger han. Kritikken får ikke Københavns Politi til at ændre strategi, siger vicepolitidirektør Arne Stevns: »Der er nogle, som ved, hvem der er de skyldige, og vi vil stærkt opfordre dem til at komme frem og gøre det, som er enhver samfundsborgers pligt: Melde dem«. Men er det den rigtige strategi, hvis I skal få unge indvandrerdrenge til at gå til politiet at bruge pressen. Kan I ikke bare snakke med dem?

»Det er den måde, som er bedst til at få det budskab ud på«. Odense Politi bruger anden strategi Sådan gør politiet ikke alle steder. Odense Politi har i længere tid haft en særlig gruppe på ti personer, der især arbejder med de lukkede indvandrermiljøer i Volsmose. Og kriminalinspektør Herman Overgaard bruger ikke samme strategi som politiet i København. »Vi bruger ikke en sådan metode, fordi den ikke har nogen positiv virkning. Vi arbejder på de indre linjer og prøver at skabe et tillidsforhold til indvandrerdrengene med klare aftaler om fair play«, siger Herman Overgaard, der understreger, at han ikke vil kommentere den konkrete sag i København. Efterforsker stadig sigtede Politiet oplyser, at de stadig efterforsker de to hovedsigtede, som mandag blev løsladt, da et af hovedvidnerne - en taxachauffør - ikke kunne genkende de to indvandrerdrenge. En af de sigtede bor i området omkring Blågårdsplads. Flere kilder, som Politiken har talt med, beskriver ham som en »enspænder«, og ikke en person, der tilhører en bestemt indvandrergruppe på Nørrebro. Den anden er ifølge Politikens oplysninger ikke fra Nørrebro, men er stukket af fra en døgninstution på Fyn, hvor han afsoner en dom for politivold og indbrud. Præst: B.T. opfordrer til selvtægt Rundt omkring på husmurene har formiddagsavisen B.T. inspireret af politiet hængt plakater op, hvor de opfordrer folk til at ringe til politiet med oplysninger om Antonio Curras morder. Den lokale præst Per Ramsdal er bestyrtet over plakaterne. Han mener, at de skaber en lynchstemning på Nørrebro: »Det er en opfordring til selvtægt«, siger han. Hos B.T. er chefredaktøren Lars Bo Haber-Petersen uforstående for kritikken: »Vi hjælper bare politiet med at finde morderen«, siger han.