Fuglene vender tilbage til Tøndermarsken

Magre år er på vej til at blive fede år for vadefuglene i Tøndermarsken i det sydvestligste hjørne af Jylland. Torsdag offentliggjorde Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) således en rapport, der må få smilene frem hos ornitologerne og de fugleinteresserede. DMU har i 2002 overvåget fuglebestanden i Tøndermarsken, fordi det var det første år, hvor en frivillig aftale med egnens landmænd om at drive et mere miljøvenligt landbrug trådte i kraft. Hvor andre landmænd i Danmark har været kritiseret for at sprøjte eller gøde jorden for intensivt, så har problemet i Tøndermarsken været, at overfladevandet på marsken er blevet ledet fra for tidligt på året. Det har tyndet ud i vådområderne, hvilket betyder et færre antal insekter, orme og larver i marsken og dermed et stærkt dalende antal fugle i området. Mere vand Derfor har forsøget taget udgangspunkt i 85 hektar marker, hvor man har tilbageholdt vandet fra markerne i tre til fire uger. Det har ifølge DMU's rapport haft en særdeles positiv virkning på antallet af fugle. Langt de fleste fuglearter er gået frem i antal par. For eksempel er der nu over dobbelt så mange viber i området end der var i 2000, men også stor kobbersnebbe og rødben er gået frem med mere end 50 procent fra 2000-2002. Årsagen er klar. »Mere fugtighed betyder flere smådyr som fuglene kan leve af. Samtidig er det sådan, at når en vadefugls æg klækker, så skal ungen klare sig selv fra første dag. Den bliver ikke fodret, som vi kender det fra solsorte. Det betyder, at der skal være rigeligt med føde for at sådan en lille unge kan finde tilstrækkelig føde«, fortæller Karsten Laursen fra DMU, der er ekspert i vadefugle. Større forsøgsområde Succesen betyder, at forsøgsområdet næste år bliver udvidet fra 85 til 770 hektar. Det vil ændre oplevelsen af en vandretur i Tøndermarsken. »Man vil derfor komme til at opleve et betydeligt rigere fugleliv og mere sumpede marker om foråret«, siger Karsten Laursen. Tøndermarskens landmænd lever hovedsageligt af fåreavl. Derfor er det ensbetydende med et tab, når markerne nu tørrer ud senere på foråret og forsinker græssets fremkomst, så landmændene må vente med at sætte fårene ud. En ventetid, som betyder, at staten udbetaler kompensation til landmændene fra den kasse, der hedder 'Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger'.