Regeringen har afsat 40 mio. kr. over fem år via satspuljen til en handlingsplan mod tvangsægteskaber. Bosteder specielt til piger med anden etnisk baggrund, mere dialog med forældregenerationen og information i massevis er blandt de 21 initiativer, som planen indeholder. Dét beløb vil Socialdemokraterne have fordoblet, og planen skal også omfatte store børn og drenge, siger partiets integrationsordfører, Anne-Marie Meldgaard, til Ritzau. Men regeringen har i forvejen folketingsflertal med Dansk Folkeparti til at afvise pengekravet. Dansk Folkeparti var ikke med i forligsgruppen bag satspuljen, da de 40 millioner kroner blev afsat, og vil først deltage i en diskussion om handlingsplanen senere, siger integrationsordføreren, Peter Skaarup. Og Dansk Folkeparti er desuden ikke stemt for at udvide handlingsplanen med flere initiativer, siger han. S: For dårligt »Det er for dårligt, at regeringen ikke selv vil afsætte en eneste krone. Den lægger bare op til, at kommunerne skal bruge flere penge, og da kommunernes økonomi er meget trængt, så vil de nok ikke prioritere det her område særligt højt, siger Anne-Marie Meldgaard. »Tvangsægteskaber er et ligeså stort problem for dem«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























