De truer medarbejderne. Flygter fra sikrede afdelinger. Og på mange af landets sikrede institutioner for unge kriminelle må man give op og nægte at tage imod de unge, der i stedet sættes i voksenfængsel. Forhandlinger med Vestsjællands Amt Derfor skal der oprettes et særligt arresthus for de allermest kriminelle unge, mener forstander på en af landets sikrede afdelinger for unge kriminelle, Jørgen Frølich. Han har netop indledt forhandlinger med Vestsjællands Amt om ideen. »Vi mangler et tilbud til de særligt hardcore, som vi ikke kan rumme på de sikrede afdelinger for unge. Meningen er at blande det bedste fra kriminalforsorgen og fra de pædagogiske institutioner«, siger Jørgen Frølich. I fængsel i 27 dage Fredag blev en 16-årig og en 17-årig, som er sigtet for drabet på den italienske turist Antonio Curra, overført til Vestre Fængsel, hvor de skal sidde i varetægt i 27 dage. Den 16-åriges forsvarsadvokat, Ulrik Rasmussen, kalder afgørelsen »uhyrlig« og har anket anbringelsen til Østre Landsret. Han mener, at anbringelsen er i strid med FN's børnekonvention: »Han er jo kun et barn, og ifølge alle humanitære principper skal han placeres i en institution med fagligt relevant personale«, siger advokaten om sin klient, der, før han blev anholdt, netop var flygtet fra en sikret ungdomsinstitution på Fyn. Også den administrerende overlæge for Københavns Fængsler, Knud Christensen, kalder anbringelsen af unge under 18 år i voksenfængslerne for »uheldig«. »Det er ulykkeligt, at der ikke er nok sikrede afdelinger for unge, og det er ulykkeligt, at dommeren føler sig nødsaget til at placere disse mindreårige i fængsel«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























