Nye regler gør det lettere at udvide svinefarme

Ved at sætte ti krydser på et skema kan danske landmænd fra på fredag ganske let få lov til at udvide deres bedrifter og sætte flere grise og køer i deres stalde. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) glæder sig over, at det er lykkedes at gennemføre en regelforenkling, der både er til gavn for de landmænd, der ønsker at gennemføre mindre udvidelser, og for amterne. Kræver juridisk bistand SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, er knap så begejstret. »Jeg tror, at de fleste landmænd vil forsøge at udfylde skemaet korrekt, men nogle af dem kræver hjælp fra en trænet jurist at svare på«, siger han. Jørn Jespersen mener, at natur, miljø, naboer og retssikkerheden kan blive tabere af en mere lemfældig sagsbehandling i amterne. »Hvis det her skal være en administrativ lettelse for amterne, så må det betyde, at de ikke skal kontrollere oplysningerne. Det betyder også, at naboerne får svært ved at klage over en tilladelse, hvis sagen ikke har været behandlet«, siger Jørn Jespersen. Borgerne kan stadig klage Hans Christian Schmidt understreger, at alle miljøregler er de samme, og at borgerne fortsat kan klage. Der er udelukkende tale om en administrativ lettelse, siger han. Anmeldeordningen, som de ti krydser formelt hedder, gælder for udvidelser på op til 100 dyreenheder. Det svarer til en årlig produktion af 3.600 slagtesvin med et 140 hektar stort areal at sprede gylle og møg ud på. Hvis bedrifterne for eksempel ikke ligger tæt ved søer, heder, moser og naturbeskyttelsesområder, kan en planlagt udvidelse slippe for at blive vurderet (screenet) af amtet. Amterne var sidste år i gang med cirka 2.400 screeninger ud fra ansøgninger fra landbruget. Hans Christian Schmidt skønner, at anmeldeordningen påvirker 10-20 procent af dem. Dertil kommer en række mere dybtgående vurderinger af virkningen på miljøet (VVM-analyser). En rapport fra Aalborg Universitet viser ifølge et notat fra Miljøministeriet, at screening er »fleksibelt og ubureaukratisk« og at VVM-værktøjet »skaber frugtbar dialog«. Notatet fra Hans Christian Schmidts departement nævner ikke, at Aalborg-rapporten også er særdeles kritisk. Amterne »mangler viden om«, hvad den lokale natur kan tåle af udslip, og ingen af amterne ser på »de kumulative aspekter« ved en udvidet husdyrproduktion - altså det at gylle fra nye dyr føjer sig til belastningen fra dyr, der allerede trisser rundt i landmandens stald eller ude på marken, eller ovre på nabogårdene. Iltsvind Hans Christian Schmidt medgiver i et svar på spørgsmål fra Jørn Jespersen, at »det naturligvis ikke er tilfredsstillende«, at stort set alle amter ser for snævert på ansøgningerne. Ministeren ser oplysning og videreuddannelse af amternes personale som den bedste måde at komme videre på. Jørn Jespersen mener, at det er for slapt: »Det vælter ind med breve fra folk, der skal være naboer til en øget produktion af grise. Af hensyn til dem og naturen skal der ske en mere kvalificeret vurdering af ansøgningerne. Det her handler også om levevilkår for fisk, insekter, fugle og sommerfugle«, siger Jørn Jespersen, som har kaldt miljøministeren i samråd om klageadgang, ansvar og amternes for snævre administration af reglerne. Landbrugets tab af kvælstof bliver også et særdeles varmt emne i forbindelse med efterårets forhandlinger om en Vandmiljøplan III. Miljøministeriet erkender i en ny redegørelse om sidste års dramatiske iltsvind i de indre danske farvande, at årsagen er »de høje udledninger af næringssalte (kvælstof og fosfor, red.) fra land«. Iltsvindet i 2002 var det mest omfattende i 20 år.