Danmark skærer nu yderligere i antallet af lande, som får en særlig opmærksomhed på ulandsbistands-området - de såkaldte programsamarbejdslande. Støtte Egypten og Bhutan fases ud I løbet af de kommende år bliver støtten til Bhutan og Egypten udfaset. Dermed har VK-regeringen reduceret listen over programsamarbejdslande fra 18 til 13 siden tiltrædelsen i november 2001. Bhutan på egne ben Begrundelserne for at ophøre med ulandsstøtte til de to lande er vidt forskellige. For Bhutans vedkommende har udviklingen været så gunstig, at landet om nogle år skønnes at kunne klare sig uden dansk bistand. Politisk begrundelse vedr. Egypten Hvorimod støtten til Egypten udfases, fordi der ikke har været »tilstrækkelig fremdrift på reformområdet«, som det hedder i 'Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand 2004-2008'. Den nye ulandsstrategi blev offentliggjort midt i sommerferien, og udenrigsminister Per Stig Møller (K) var i den anledning mandag kaldt i åbent samråd i Folketingets Udenrigsudvalg for at redegøre for regeringens tanker. Oppositionens medlemmer af udvalget noterede med tilfredshed, at støtten til Egypten og Bhutan bliver udfaset over flere år - i modsætning til, da VK-regeringen i forbindelse med besparelserne på ulandsstøtten i 2002 opsagde samarbejdet med Eritrea, Zimbabwe og Malawi, nærmest fra den ene dag til den anden. Byger af kritiske spørgsmål Men så var oppositionens tilfredshed på denne konto også brugt op, og udenrigsministeren blev udsat for en sand sommerhaglbyge af kritiske spørgsmål til den nye strategi. Ikke mindst regeringens satsning på at løse Danmarks problemer med for stort CO2-udslip ved at sætte gang i CO2-besparende projekter i ulandene - CDM-projekter - stod for skud. Per Stig i krydsild Hvordan ser projekterne ud i virkelighedens verden? Tages pengene til CDM-projekterne i virkeligheden fra ulandsbistanden - hvilket er i modstrid med teksten i Kyoto-aftalen, der blandt andet regulerer indsatsen mod det voksende CO2-udslip i de højtudviklede lande? Og gemmer der sig bag nedlæggelsen af Mifresta-rammen en regulær nedskæring på miljøstøtten til ulandene? Spurgte SF'erne Margrete Auken og Anne Grete Holmsgaard udenrigsministeren. »Der bliver tilført 415 millioner kroner til de globale miljøprogrammer. Meget vil blive brugt på CDM-programmerne, men kun så meget som DAC (OECD's komite for udviklingsbistand, red.) tillader det. Og her forhandler man stadig«, svarede Per Stig Møller, som understregede, at CDM er en del af Kyoto-aftalen og dermed et helt legitimt instrument i miljø- og ulandspolitikken. Bruger ikke mindre på miljøbistand Han slog desuden fast, at den nuværende regering i hvert fald ikke kommer til at bruge mindre på miljøbistanden end den forrige. »Hvad er egentlig regeringens overordnede principper for udviklingsbistanden«, ville Jeppe Kofod (S) gerne vide med henvisning til, at regeringen har skrottet målsætningen, at ulandsbistanden skal udgøre en procent af bruttonationalindkomsten. Danmark 'skal fortsat være i front' »Princippet er, at vi skal blive ved med at være i front. Vi skal ligge blandt de lande, der giver den højeste ulandsbistand. Desuden er det nu et princip, at ulandsbistanden vil blive fastholdt på sit nuværende stade - reguleret for prisudviklingen - frem til 2008«, var udenrigsministerens svar. Betyder det så, at hvis Danmark sakker bagud i forhold i de lande, vi normalt sammenligner os med på dette område - lande som Sverige, Norge og Holland - så vil regeringen poste flere penge i ulandsstøtten, ville Jeppe Kofod så vide. »Så tager vi en ny debat om størrelsen af støtten til ulandene«, var så langt, Per Stig Møller ville gå.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























