Torben Lund: EU er tæt på at være forbundsstat

'Besværgelserne om landenes selvstændighed vil klinge mere og mere hult, når EU's borgere opdager, hvor langt overgivelsen af kompetence er gået', mener Torben Lund. - Foto: Mads Winther
'Besværgelserne om landenes selvstændighed vil klinge mere og mere hult, når EU's borgere opdager, hvor langt overgivelsen af kompetence er gået', mener Torben Lund. - Foto: Mads Winther
Lyt til artiklen

Hvis det bliver et ja ved næste års folkeafstemning om en ny EU-traktat, vil Danmarks selvbestemmelse være i fare, lyder den overraskende melding fra Socialdemokratiets medlem af Europaparlamentet, Torben Lund. Tæt på en forbundsstat »Vi er fem procent fra en egentlig europæisk forbundsstat, og besværgelserne om landenes selvstændighed vil klinge mere og mere hult, når EU's borgere, herunder de danske borgere, opdager, hvor langt overgivelsen af kompetence er gået«, vurderer Torben Lund på parlamentets hjemmeside. I en lang artikel leverer Torben Lund et skarpt angreb på det EU, som han har fulgt på nærmeste hold, siden han i 1999 blev valgt ind i Europaparlamentet. 'Et ringere demokrati' »Et meget stort antal beslutninger på centrale samfundsområder er nu flyttet fra de nationale parlamenter til EU's institutioner, hvor den demokratiske legitimitet er langt ringere end i de nationale organer«, lyder Torben Lunds analyse. Han peger på, at selv politiets arbejde og straffelovgivning og strafferetspleje skal flyttes fra medlemslandene til institutionerne i Bruxelles, hvis forfatningstraktaten bliver vedtaget i sin nuværende form. 'Fordækte kort' Og han beskylder sine kolleger i de EU-positive partier for at spille med fordækte kort. »Jeg tror ikke, at borgerne på nogen måde er klar over, hvad der foregår. Alle ændringer bliver pakket behørigt ind i beroligende vendinger«, vurderer Torben Lund. Turbulent tid i Parlamentet Ved valget til Europaparlamentet i 1999 var Torben Lund Socialdemokratiets spidskandidat, og med 84.208 personlige stemmer blev han også partiets største stemmesluger. Men perioden i parlamentet har været turbulent, ikke mindst på grund af utallige opgør på kryds og tværs mellem Lund og de to andre S-parlamentarikere, Helle Thorning-Schmidt og Freddy Blak. Blak har undervejs forladt partiet og er blevet løsgænger. Voksende skepsis Arbejdet i Bruxelles og Strasbourg har gjort Torben Lund stadig mere skeptisk over for idéen om et europæisk demokrati, og én af hans hovedindvendinger mod udkastet til forfatningstraktat er, at Europa-parlamentet får for meget magt. »Europaparlamentets medlemmer er valgt af mindre end 50 procent af Europas borgere og har derfor en meget ringe demokratisk legitimitet«. »Det er et bedrag at hævde, at de 16 (fremover vore 14) danske medlemmer af Europaparlamentet kan udgøre en reel parlamentarisk repræsentation for den danske befolkning«, mener Torben Lund. Nationale forsamlinger mister indflydelse Samtidig advarer han imod, at de nationale parlamenter mister indflydelse. »Det siger sig selv, at overflytning af nye kompetencer og flere flertalsafgørelser vil begrænse de nationale parlamenters kompetence«. Torben Lund ser også nogle få lyspunkter ved udkastet til forfatningstraktaten - han støtter tanken om en fast formand for ministerrådet og mener, at forfatningen er mere overskuelig end de gældende traktater. Dam undrer sig En af kandidaterne til at afløse Torben Lund i parlamentet, EU-ordfører Henrik Dam Kristensen, undrer sig over partifællens melding. »Jeg er fuldstændig uenig i Torbens analyse. Og det kan tilbagevises område for område. For eksempel bliver formulering fra Romtraktaten om »en stadigt snævrere union« erstattet med en formulering om, at unionen hviler på nationale identiteter«, siger han. 'Han må mene hvad han vil' Henrik Dam mener ikke, det bør få konsekvenser for Torben Lund, hvis han bryder partilinjen i forhold til den kommende EU-forfatning. »Han må mene, hvad han vil, men jeg håber, han vil tænke sig om«. Sommergruppemøde tirsdag Socialdemokratiets folketingsgruppe samles tirsdag til sommergruppemøde i Karrebæksminde, og allerede på fredag indleder partiet forhandlinger med regeringen om, hvilke krav Danmark skal stille i forhandlingerne om den kommende forfatningstraktat. Den såkaldte regeringskonference i EU begynder i oktober, og den nye EU-traktat ventes at være færdig i begyndelsen af 2004, hvorefter den kan sendes til folkeafstemning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her