Kniven er det mest brugte mordvåben

Lyt til artiklen

En morders yndlingsvåben er en kniv, og stikvåbnet er kort og godt det mest benyttede mordvåben i Danmark. Det viser tal, som Nordjyske Stiftstidende har indhentet hos Rigspolitiet i København efter det seneste knivdrab på en italienske turist på Nørrebro. I løbet af en fem-års periode fra 1998 til og med 2002 blev 93 personer myrdet i Danmark med et stikvåben, og det vil i realiteten sige en kniv. Skydevåben på andenpladsen Våbnet blev således benyttet i 35 procent af alle mordsager og indtager dermed en klar og kedelig 1. plads efterfulgt af skydevåben på 2. pladsen med 26 procent. 69 personer blev myrdet med et skydevåben, og 52 blev kvalt (20 procent). Derefter kommer vold på en 4. plads, og det kostede 15 mennesker livet (seks procent). Kriminalkommissær Jørgen Overgaard, Rigspolitiet, oplyser til Nordjyske Stiftstidende, at der i løbet af de omtalte fem år blev myrdet ialt 259 mennesker. I 1998 var der 18 knivdrab herhjemme, 19 i 1999 og 16 i 2000. I 2001 blev 21 mennesker stukket ihjel, og i fjor var det 19. Flere våbenlovsovertrædelser I bl.a. Aalborg Politikreds oplever man, at antallet af våbenlovsovertrædelser på kun to år nærmest er eksploderet. I perioden 1. januar 2001 til og med 12. august 2001 blev der registreret ialt 67 overtrædelser, og i samme periode i år er tallet vokset til ikke færre end 140 våbenlovsovertrædelser. De dækker over besiddelse af f.eks. en ulovlig kniv, ammunition, skydevåben og slagvåben. Rent statistisk skelner man ikke mellem de enkelte grupperinger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her