Penge lige ned i kloakken

Et tryk eller et træk i toilettet: Afføring og vand suser gennem kilometerlange rør til et renseanlæg, der 'producerer' slam og spildevand. Slammet indeholder miljøfremmede stoffer. Spildevandet ender i havet og bidrager til iltsvind. Er det den rigtige løsning på længere sigt? Flere milliarder kr. om året til vedligeholdelse Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) vurderer, at det danske samfund de næste 15 år skal bruge halvanden til tre milliarder kroner om året alene på at holde kloaknettet ved lige. Det svarer minimum til det beløb, VK-regeringen bruger ekstra for at løfte standarden på sygehusene. »Vi overvejer at tage hele problemkomplekset omkring fremtidens afløbssystemer i behandling«, siger civilingeniør Birthe Schouby fra ATV. Urin som gødning Også professor Mogens Henze fra Danmarks Tekniske Universitet mener, at der er behov for at se på kloaksystemet med friske øjne. Han tror, at alternative systemer, for eksempel som det, der afprøves i Hyldespjældet i Albertslund, har en fremtid. I Hyldespjældet har ti familier installeret toiletter, der adskiller urin og fækalier. Urinen lagres og bruges som gødning. Pengene er tørret ud »Med en god planlægning og en lang tidshorisont er det absolut en spændende mulighed«, siger Mogens Henze, der ser Sverige, Schweiz og Tyskland som foregangslande. Danmark har været med, men pengene til forsøg er tørret ud. VK-regeringen har valgt at lukke 'Aktionsplanen for økologisk spildevandsrensning' under Miljøstyrelsen, hvilket Mogens Henze kalder »ærgerligt«. »Det interessante er, at de nye sanitetssystemer kan bruges både hos os selv og i den 3. verden«, siger Mogens Henze. Hvorfor betragter mange brug af humanurin som gødning i haver eller på landbrugsjord som ulækkert?

»Vi har udviklet vores teknologi, så vi kommer mindst mulig i kontakt med vores affaldsstoffer. Det er et fremskridt, som nye systemer også skal leve op til. Nogle forsøg har været for ulækre - med fluer, der kravler op i toiletterne - men det er mangel på teknologi«, siger Mogens Henze. Sverige i front Professor Jes La Cour Jansen fra Lunds Universitet mener, at Sverige har taget teten, når det handler om humanurin til gødning. »Det er ikke en sællert, men det er mere udbredt end i Danmark«, siger Jes La Cour Jansen. Han tvivler på urinseparation som et nationalt projekt. »Men man kan sagtens forestille sig, at det vinder frem i sommerhusområder og landsbyer«, siger han, der har lavet analyser af - ikke alarmerende - hormon- og medicinrester i urin fra Svanholm Gods.