En række politikere vil nu have undersøgt, om den terrordødsdømte dansk-marokkanske statsborger Omar Maarouf skal have frataget sit danske statsborgerskab. Kravet kommer fra Socialdemokratiet, de konservative og Dansk Folkeparti efter Politikens afsløring af, at Omar Maarouf allerede ved en anholdelse i Belgien i 1998 havde nedfældet telefonnummeret til al-Qaeda-lede8ren Abu Zubaydah i sin adressebog. De tre partiers indfødsretsordførere vil have integrationsminister Bertel Haarder (V) til nøje at undersøge, om Omar Maarouf var involveret i terrorisme, da han fik dansk statsborgerskab i 1997. Omar Maarouf, der blev frikendt for terrorsigtelserne i Belgien i 1999, har siden 11. juli i år siddet dødsdømt i Marokko for terrorvirksomhed og medlemskab af den ekstremistiske, islamiske gruppe Salafistisk Jihad. Marokko: Han er ikke dansk Marokko accepterer ikke dobbelt statsborgerskab og anerkender derfor ikke den 38-årige Omar Maarouf som dansker. »Viser det sig, at Omar Maarouf har plejet omgang med ledere i terrornetværket al-Qaeda, eller at han har været involveret i andre ekstremistiske aktiviteter, skal det danske statsborgerskab øjeblikkeligt fratages ham. For så er det opnået på falske forudsætninger«, siger Søren Krarup (DF). Efter en lovændring i 2002 er det blevet muligt at ophæve et dansk statsborgerskab, hvis det er opnået ved svig. K vil afprøve mulighed Det er den mulighed, også formanden for Folketingets indfødsretsudvalg, Else Theill-Sørensen (K), mener nu skal afprøves: »Jeg ser meget gerne, at det bliver undersøgt, om man kan fratage Omar Maarouf hans danske statsborgerskab. Men vi lever i et retssamfund, der også gælder dem, hvis generalieblad vi ikke har sympati for. Derfor kan han udelukkende få frataget statsborgerskabet, hvis han rent faktisk har givet falske oplysninger om sine aktiviteter«. Det er i sidste instans anklagemyndigheden, der skal komme med en eventuel henstilling om, at Omar Maarouf får annulleret sit danske statsborgerskab. Terrorist eller ej Også Sandy Brinck (S) kalder forslaget en »glimrende idé«, men understreger, at statsborgerskabet ikke er det vigtigste spørgsmål i sagen om Omar Maarouf: »Vi har nok ikke at gøre med et af Gud eller Allahs bedste børn, men det vigtigste er at få afgjort, om Omar Maarouf er terrorist eller ej, for Danmark er i modsætning til Marokko imod dødsstraf. Vi har en skrap terrorlovgivning, så holder alle gisninger om Omar Maarouf stik, får han så rigeligt sin straf ved en dansk rettergang«. Bertel Haarder vil ikke kommentere forslag Integrationsminister Bertel Haarder ville søndag ikke kommentere ordførernes forslag. Men han påpeger, at afsløringen af Omar Maaroufs kontakter synes at bekræfte, at der eksisterer terrorisme i Danmark og understreger, at han »tager sagen om Omar Maarouf meget alvorligt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























