SFer truer med at slæbe staten i retten

Lyt til artiklen

Så længe vi har en statskirke, og så længe homoseksuelle også er medlemmer af folkekirken og betaler kirkeskat, skal de have samme tilbud som andre om at blive viet i kirken. Det mener SF's ligestillingsordfører, Kamal Qureshi, der er parat til at indstævne staten for brud på menneskerettighederne, skriver Ritzau. Qureshi truer med at slæbe den danske stat i retten for diskrimination, hvis ikke folkekirken åbner dørene for vielser og egentlige bryllupsceremonier for homoseksuelle. Lokalpolitiker vier homoseksuelle i kirker Ifølge Kristeligt Dagblad er der sket et skred i de gudstjenstlige markeringer for homoseksuelle, så mange af dem i dag ligner traditionelle bryllupper. Det sker ved, at de homoseksuelle par med assistance fra lokale politikere - eksempelvis den homoseksuelle Klaus Bondam (R) - flytter selve registreringen af parforholdet fra rådhuset og ind i kirkerummet som en del af gudstjenesten. Det er blandt andet foregået i Skt. Stefans Kirke på Nørrebro i København, men ifølge biskop Erik Norman Svendsen har det aldrig været tanken. »Jeg finder det kritisabelt, at nogen øjensynlig forsøger at indsmugle registrering af partnerskab i en gudstjenstlig markering. Jeg vil nu bede den eller de pågældende præster om en nærmere redegørelse, for jeg er ikke blevet spurgt og har eller ikke været vidende om det«, siger han til Kristeligt Dagblad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her