700 kørte for hurtigt ved skolerne

Mandag begyndte Per Laigaard i skole i Gentofte. - Foto: Miriam Dalsgaard.
Mandag begyndte Per Laigaard i skole i Gentofte. - Foto: Miriam Dalsgaard.
Lyt til artiklen

Nye skoletasker, spidsede blyanter og tusindevis af spændte skolebørn dukkede mandag morgen op ved landets skoler. Det samme gjorde færdselspolitiet, som tjekkede færdslen. Og det gav travlhed på bødeblokken for betjentene. 956 overtrædelser af færdselsloven blev noteret, heraf gjaldt 700 farten, skriver Ritzau. Kørte 110 km/t - 50 km/t var tilladt Nogle tilfælde var særligt grelle. Ved en skole i Storkøbenhavn blev en bilist noteret for at køre med 110 kilometer i timen på et sted, hvor den højst tilladte fart er 50 kilometer i timen, oplyser vicepolitiinspektør Asger Lund Kristensen i rigspolitiets færdselsafdeling. I Østjylland blev en buschauffør afsløret med 73 kilometer i timen, selv om der også her højst må køres 50 kilometer i timen. 177 rapporter handlede om bilister, der ikke brugte sele, og 26 sager drejede sig om børn, som burde have været fastspændt. Politiets kampagne ved skolestart fortsætter i de kommende dage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her