En børnehave i Sønderjylland har fået uønsket besøg af rotter, skriver JydskeVestkysten. Rotteangrebet kommer samme dag som en anden institution i området skulle åbne, efter at have været lukket i fire uger på grund af rotteinvasion. Kloaksystem filmes Spor fra rotterne blev allerede i fredags opdaget af personalet, og omfanget af angrebet bliver nu undersøgt. Hele børnehavens kloaksystem bliver filmet for at undersøge, om det er hullet. Alle rotternes adgangsveje skal spærres. Forvist til hytter Ifølge avisen vil arbejdet i bedste fald strække sig over 14 dage, men det kan også trække ud, så det varer fire til fem uger. I den tid rykker de berørte børn ud i to hytter i naturen.
Institution angrebet af rotter
Lyt til artiklen