Hanløve godt modtaget i hunburet

Hanløven Olek blev godt modtaget i hunburet i Zoologisk Have i København. - Foto: LocalEyes
Hanløven Olek blev godt modtaget i hunburet i Zoologisk Have i København. - Foto: LocalEyes
Lyt til artiklen

Det gik over al forventning, da den ungarske hanløve Olek i formiddag for første gang blev lukket ind til de to hunløver i Zoologisk Have i København. Bed hanløve til døde En sammenføring der var ventet med spænding, da Oleks forgænger sidste efterår blev bidt til døde af de to hunner. »Men processen går, som vi havde håbet«, siger leder af løveafdelingen Flemming Nielsen. »Vi havde forventet voldsomme kampe, som der nemt opstår mellem så store dyr, når der skal opbygges et nyt hiearki. Men de er udeblevet, og Olek har allerede taget magten over flokken«, fortæller han. Der blev taget store forbehold, da en ny hanløve skulle vælges til løvegården. Den skulle være større, stærkere og have mere livserfaring end sin forgænger, Waldemar, der omkom så voldsomt. Frygter ikke nyt angreb Den 5. juli i år ankom Olek fra Ungarn. Fem et halvt år gammel og 216 kilo tung. Siden har den nye hanløve siddet i karantæne uden at møde sine nye glubske bofæller. I morges kom så det store øjeblik, da løverne skulle mødes for første gang. »Egentlig ville vi have ventet til hunnerne kom i brunst, for så er en familiesammenføring nemmere. Men vi turde ikke vente længere. Olek er kommet ud fra sin karantæne, og løverne kunne dufte hinanden gennem tremmerne i løveburet. Det kan resultere i en uhensigtsmæssig og ikke reel magtdannelse«, siger Flemming Nielsen, der fortsat afventersituationen. »Men indtil videre har det været en rigtig succeshistorie, og vi frygter ikke for et nyt angreb på en hanløve«, lyder det fra lederen af løveafdelingen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her