Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordrer nu direkte borgmester Søren Pind og de andre V-folk bag de såkaldte ti liberale teser til at trække deres forslag, så de ikke når til afstemning på partiets landsmøde i november. »Min klare holdning er, at de forslag ikke skal til afstemning på Venstres landsmøde«, siger statsministeren til Politiken. Vil anbefale at forslagene bliver stemt ned Dermed er der lagt op til en konfrontation mellem Venstre-toppen på Christiansborg og gruppen bag borgmester Søren Pind. Så sent som på et strategimøde mandag besluttede gruppen at fastholde, at teserne skal lægges frem som forslag på landsmødet. »Vores vedtægter er sådan, at hvis nogen insisterer på at få en afstemning, kan vi ikke forhindre det. Men hvis forslagene bliver lagt frem, så vil jeg gerne allerede nu gøre det fuldstændigt klart, at så går jeg på talerstolen på landsmødet og anbefaler, at de ti teser bliver stemt ned«, siger statsministeren. Vil ikke være med til at 'kortslutte proces' Anders Fogh tilføjer, at han synes, det er udmærket, at Venstre-folkene bidrager til idédebatten i partiet. Og han mener, forslagene peger fint frem mod vedtagelsen af et nyt principprogram i 2006. »Men jeg vil også gerne gøre det klart, at jeg ikke ønsker at være med til at kortslutte den proces ved at sætte delbidrag til afstemning på Venstres landsmøde«, siger Anders Fogh Rasmussen. Læs stort interview med statsministeren i Politiken torsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























