Fogh vil af med blødsødenhed og slaphed

Slut med slaphed og blødsødenhed i udlændingepolitikken, siger statsministeren. - Foto: Peter Hove Olsen.
Slut med slaphed og blødsødenhed i udlændingepolitikken, siger statsministeren. - Foto: Peter Hove Olsen.
Lyt til artiklen

»Hammeren skal falde første gang«. Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil gøre op med den »slaphed og blødsødenhed«, der har været i arbejdet med at integrere indvandrere og deres børn i det danske samfund. »Det dominerende element i regeringens udlændingepolitik det kommende år bliver at få integrationspolitikken til at virke«, siger statsministeren. Alarmeret af hærgende bander »Vi har gennemført stramninger af udlændingeloven, der har betydet mere end en halvering af antallet af familiesammenføringer og asylansøgere. Stramningerne virker. Nu er der behov for en forstærket indsats, når det gælder integrationen«. »Det har alarmeret mig stærkt at se beretninger ikke mindst fra i sommer om problemer med andengenerationsindvandrere, drenge, som er i bander, som hærger, som terroriserer, som gør bykvarterer, strande og offentlige pladser usikre, gør mennesker utrygge, unge danske utrygge«. »Generelt er der ganske enkelt behov for at gøre op med nogle grundholdninger. Der har været alt for megen slaphed, der har været alt for megen tendens til at sige, at det er også samfundets skyld, at de unge indvandrerdrenge føler sig sat uden for samfundet. Vi må simpelthen gøre op med den blødsødenhed og slå fast, at ansvaret for en vellykket integration først og fremmest er den enkelte indvandrers ansvar«. Absurde boglige krav »For det første må vi skærpe sprogkravene. Det er stadig et problem, at mange af dem er for dårlige til dansk, og så er det altså svært at få en arbejdsplads eller gennemføre en uddannelse«. »For det andet er der alt for mange barrierer i det danske uddannelsessystem. Der stilles nærmest absurde boglige krav, for eksempel i håndværkeruddannelserne. De er svære at opfylde for nogle indvandrere og for resten også for nogle danskere«. Regeringen vil også aktivt prøve at komme »den lukkethed til livs, som er i nogle indvandrermiljøer, hvor man simpelthen lukker sig af over for det danske samfund«. strammere tilsyn med friskoler »Det gælder religiøse forkyndere, som af og til modvirker integrationen i det danske samfund. Det må vi sætte ind over for. Vi må sikre, at offentlige penge ikke går til organisationer og aktiviteter, som modvirker integrationen i det danske samfund. Vi må stramme tilsynet med friskolerne«. »Når det gælder kriminalitet blandt de unge, så må vi vise meget større konsekvens. Jeg har mødt mange indvandrere, som siger, at det danske samfund er for slapt, når det gælder indsatsen mod ungdomskriminalitet«. Særlige sanktioner mod unge kriminelle »Når vi tager dem over den kriminelle lavalder, så er det nødvendigt at sætte hårdt ind allerede ved førstegangskriminalitet. De skal mærke, at der er en konsekvens. Hammeren skal falde med det samme«. »Et særligt problem er dem under den kriminelle lavalder. Der bør være mulighed for særlige sanktioner over for dem, for eksempel for i særlige tilfælde at frihedsberøve dem i særligt beskyttede institutioner«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her