Sociale udgifter skrider i København

Københavns Kommune går nu til modangreb på det stigende antal anbringelser af børn uden for hjemmet, og våbnet hedder forebyggelse. »Vi må finde nøglen til at undgå de mange anbringelser, og jeg mødes mandag med socialministeren for nærmere drøfte et forsøgsprojekt«, siger familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), som har bedt forvaltningen om at beskrive et projekt, der kan indgå i forhandlingerne om satspuljepenge senere i efteråret. Hul på 126 mio. kr. Det hurtige ryk i retning af mere forebyggelse kommer på baggrund af en budgetoverskridelse på 79 millioner kroner, hvor en stor del forklares med stigende udgifter til anbringelse af børn uden for hjemmet. Det samlede hul i de sociale budgetter er på 126 millioner kroner, fordi overskridelsen falder sammen med færre indtægter på daginstitutionerne på 47 millioner kroner. Familie- og arbejdsmarkedsudvalget er indkaldt ekstraordinært til møde onsdag for at blive orienteret om det økonomiske uføre. Løbske udgifter »Men selv om forebyggelsen skal i front, sker det hovedsageligt af hensyn til de berørte børn og unge og deres familie«, siger borgmesteren, som forklarer en god del af de stigende udgifter på netop anbringelser med, at priserne på især socialpædagogiske opholdssteder stiger markant i øjeblikket. Ikke bare prisen på behandling løber løbsk. Også udgifterne til den allerede eksisterende forebyggelse i Københavns Kommune stiger i pris. »Vi sætter tidligere ind over for for eksempel børn og unge, som er på vej ind i en dårlig cirkel - for eksempel kriminalitet. Det er dyrt, men vi har faktisk også den erfaring, at det virker«, siger kontorchef Anders Kirchhoff fra børn- og ungeområdet. Merforbruget på 79 millioner kroner skyldes også flere udgifter til handikappede, og ifølge direktør Grethe Munk har København ikke fået flere borgere med massive problemer. Specialpriser »Til gengæld er specialisterne blevet langt bedre til at stille diagnoserne på de enkelte former for handikap, og det giver et pres på meget specialiserede - og ofte meget dyre - tilbud«, siger Grethe Munk. Indtægtstabet på 47 millioner kroner på daginstitutionsområdet skyldes især, at flere forældre har fået friplads og nedslag på prisen på grund af søskenderabatten. »Vi er endnu ikke helt til bunds i årsagerne, men det er ikke vores fornemmelse, at folk er blevet fattigere og derfor skal have friplads. Det er snarere et teknisk problem omkring vores beregningsmetode, når vi lægger budgetter, og det skal vi naturligvis have has på«, siger Grethe Munk.