Motiv til pigedrab i Mjels er ukendt

Lyt til artiklen

En 43-årig mand erkendte sig i et grundlovsforhør lørdag skyldig i at have kvalt den 10-årige Sonja Emborg. Han erkendte også at have efterladt pigen i hjælpeløs tilstand. Derimod nægtede han sig skyldig i sigtelsen for overlagt drab. Manden blev varetægtsfængslet i fire uger og skal nu mentalundersøges. Politiet kan endnu ikke sige, om der var tale om et seksuelt motiv. Pigens lig skal først obduceres, før det kan fastslås, om pige blev udsat for enseksualforbrydelse, før hun blev kvalt og smidt i en skov ved en spejderhytte. Anholdt fredag morgen Den nu varetægtsfængslede blev anholdt allerede fredag morgen. Den 43-årige, der er håndværker, var ankommet til Sonja Emborgs hjem efter aftale torsdag formiddag for at tilse nogle af husets installationer. Af samme grund var pigen blevet hjemme, da hendes bror forlod hjemmet ved 10-tiden. Ifølge anklageren kendte manden ikke pigen, som han - ifølge politiets sigtelse - kvalte i familiens kælder for senere at efterlade liget ved en nærliggende spejderhytte. Spekulationer om, at manden skulle have tilknytning til spejderbevægelsen, blev afkræftet, da tre repræsentanter for den lokale afdeling af Det Danske Spejderkorps mødte op ved grundlovsforhøret. De kunne oplyse, at de ikke kendte manden, og at han i hvert fald ikke havde noget med spejderkorpset at gøre. Den 43-årige er ikke tidligere dømt, og virkede meget berørt af sagen og det store medieopbud i retten. Under den åbne del af grundlovsforhøret sad han det meste af tiden med ansigtet skjult mellem sine rystende hænder. Afventer obduktion Hvorvidt drabet kan have seksuel karakter ønsker politifuldmægtig Marianne Vrist ikke at udtale sig om. Politiet har endnu ikke fået obduktionserklæringen. Den vil først foreligge senere i dag, eller i hvert fald i løbet af et par dage, vurderer anklageren. Var alene hjemme Sagen startede med en efterlysning, da pigen torsdag aften ikke kom hjem. Hun var med sikkerhed hjemme ved 10-tiden om formiddagen, da pigens bror forlod huset. Men da hendes far, som børnene bor alene sammen med, vendte hjem fra arbejde ved 15-tiden torsdag eftermiddag, var hun ikke i huset. Først på aftenen blev faderen bekymret og ringede rundt til familie og kammerater, og en egentlig anmeldelse fik politiet natten til fredag ved 2.30-tiden. Derefter gik eftersøgningen i gang både med hundepatruljer og helikopter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her