Nikotintyggegummi, nikotinplaster eller nikotinplaster. Antirygeprodukterne vinder hastigt frem på det danske marked, og de hjælper tilsyneladende. Antallet af rygere i befolkningen falder år for år. Til gengæld bliver mange fanget i en ny form for afhængighed. Næsten halvdelen, der bruger et nikotinprodukt, har været på det i over et år. Og hver fjerde har tygget nikotin i mere end to år. Det fremgår af den årlige nationale undersøgelse af danskernes rygevaner, som blandt andre Sundhedsstyrelsen står bag. Et mindre onde Lederen af Nationalt Center for Rygestop, Poul Tværmose, siger, at man ikke kender skadevirkningerne ved langvarigt brug af nikotinprodukter, men at det på den anden side er den sundeste måde at indtage nikotin. »Og så er det værd at huske på, at man ikke bliver afhængig af nikotintyggegummi. Man er afhængig af nikotin, fordi man har udviklet en nikotinafhængighed som ryger. Og nikotinprodukterne er meget renere end tobakken«, siger Poul Tværmose til Ritzau. Han henviser til, at en enkelt cigaret indeholder 50 kendte kræftfremkaldende stoffer - plus alt muligt andet, mens den mulige kræftrisiko ved nikotinprodukterne formentlig er ret lille. Boom i salget af antirygemidler Siden salget af en række håndkøbslægemidler blev liberaliseret, er salget af især antirygemidler steget betydeligt. Lægemiddelstyrelsens analyse over salget af håndkøbslægemidler viser, at salget af antirygemidler er steget med 25 procent siden liberaliseringen. Alene i fjerde kvartal sidste år købte rygere på afvænning for 46 millioner kroner nikotinprodukter. En procent af befolkningen bruger antirygemidler ifølge den seneste rygeundersøgelse, der stammer fra årsskiftet. Men tre ud af fire ville gerne holde op. Antallet af rygere i befolkningen falder til gengæld år for år med rundt regnet et procentpoint, så man hvert år kan sige, at der aldrig før har været så få rygere. Ved årsskiftet røg 28,3 procent af befolkningen dagligt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























