Når bagdelen bliver i vandskorpen

Et sejlende flot udspring, som blot giver et minimalt og elegant svup i Københavns havnevand. Eller den modsatte version, hvor kroppen krummes til en vandbombe med stormflodsdønninger. Og endelig den afprøvende og lidt feje vandgang, hvor benene suser stift strittende mod vandoverfladen, mens armene bruges til at holde næsen i en solid klemme. Der er mange forskellige måder at gå i vandet på ved Københavns nye træbeklædte og flotte badeanstalt på Islands Brygge, hvor en sommereftermiddag som i går med høje temperaturer til lands og vands trækker hundredvis af mennesker ud på planken. Men der er kun én måde at komme op af vandet på. En meget besværlig én oven i købet. De unge muskuløse armmuskler, som pyntet med tatoveringer i forskellige mønstre sidder på Bryggens strandløver, klarer armgangen nogenlunde let. Det er straks værre for de mere spæde løveunger - det er faktisk også ofte dem, der har brugt masser af muskelkraft til at holde sig for næsen på vej ned. En spinkel drengearm kommer nemlig på hårdt overarbejde, når den skal hive både hoved og bagdel oven vande igen. For ikke at tale om en endnu yngre pigearm - eller en moden og kvindelig af slagsen. Ofte må en af livredderne lige træde til og give en tør arm fra oven for at hive badegæsten i land. »Og er det helt galt, bruger livredderne de almindelige procedurer og hopper i vandet for at skubbe lidt på«, siger uddannelses- og sikkerhedskonsulent Steve Martinussen fra Københavns Idrætsanlæg (KI), som står for driften af havnebadet. Og hvorfor så alle disse anstrengelser, når badelivet egentlig skulle være den rene afslapning og nydelse? »Fordi stigerne i havnebadet er for korte. Helt nøjagtig to trin«, siger driftschef Finn Lindhart, som forklaring på hvorfor så mange gæster sidder fast med den tunge del af kroppen godt og vel i vandskorpen. Nye og længere stiger er på vej, men det er ifølge driftschefen usikkert, om stigerne når frem, inden badesæsonen slutter med udgangen af august. hanne.fall.nielsen@pol.dk