Nul kroner til nordisk miljøfond

»Det er sagligt begrundet« at skære Danmarks støtte til den nordiske miljøfond NEFCO bort, mener miljøminister Hans Chr. Schmidt (V). Han har besluttet at spare 211 millioner kroner med virkning fra næste år. Miljøordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti har ikke hørt om sagen: »Det må stå for ministerens egen regning«, siger han. Pengene skulle lånes ud Miljøfonden NEFCO har ifølge Hans Chr. Schmidt opbygget en betydelig kapital. Der er tale om penge, som miljøfonden låner ud til projekter, og som kommer retur og kan geninvesteres. Dermed kan NEFCO fortsat yde en stor indsats i Rusland »inden for de eksisterende rammer«, siger Hans Chr. Schmidt. Adm. dir. Harro Pitkänen fra NEFCO i Helsingfors siger, at »det tager mange år, inden pengene kommer igen«. Han vurderer, at hvis Danmark fastholder den bebudede besparelse, så vil det føre til færre miljøprojekter. Derudover er der ifølge Pitkänen fare for, at også de øvrige nordiske lande skærer ned. Ikke første besparelse VK-regeringen har tidligere - for at sikre sig penge til sygehuse, ældre og skattelettelser - sparet trecifrede millionbeløb på den rent danske øststøtte. Det er blevet hårdt kritiseret af Ingeniørforeningen (IDA) og dele af dansk industri. Stort set alle er nemlig enige om, at både staten, private danske virksomheder og miljøet får fuld valuta for pengene. IDA-formand Per Ole Front siger, at den minimerede øststøtte har kostet arbejdspladser, og betegner den nye besparelse på NEFCO som »en dårlig idé«. Ud over argumentet om, at NEFCO allerede har kapital, fremhæver Hans Chr. Schmidt, at Polen og de tre baltiske lande snart optages i EU. Det betyder, at de fire lande vil modtage betydelige beløb til miljøforbedringer fra Bruxelles. Derfor mener Danmark, at de fire lande fra 1. maj 2004 må undvære investeringer med NEFCO som deltager. Tilbage som modtager er ifølge ministeren stort set kun Rusland. Rusland kræver tålmodig kapital Formanden for den danske delegation ved Nordisk Råd, Ole Stavad (S), mener, at netop Rusland kræver tålmodig kapital. Han siger, at Ruslands gøren og laden for eksempel er vigtigt for vandet i Østersøen. Særlig paradoksal er VK-regeringens holdning dog til Rusland, mener Stavad. På den ene side lover Hans Chr. Schmidt at købe CO2-kvoter for at få russerne til at godkende FN's klimaaftale. På den anden siden skærer han ned på støtten til Rusland. »Det er grotesk«, siger Ole Stavad. »Netop vi har et godt forhold til Rusland. En stor del af øststøtten går derudover«, siger Hans Chr. Schmidt.