Folk der ikke kan få børn, har brug for en stor pengepung, hvis de gerne vil adoptere, mens de kan få tre gratis forsøg på kunstig befrugtning. Det er forkert, mener Dansk Folkeparti, der vil øge tilskuddet til adoptioner. Pengene til det skal komme fra en begrænsning i tilskuddet til kunstig befrugtning, skriver Jyllands Posten. Sund fornuft »Der er mange forældreløse børn rundt om i verden. Det ville være sund fornuft, hvis de fik kærlige og trygge hjem i Danmark. Desværre afholder mange par sig fra adoption på grund af de høje omkostninger. Den hindring skal af vejen«, siger Pia Kristensen til Jyllands Posten. Derfor vil hun fjerne retten til det tredje af de tre gratis forsøg for kunstig befrugtning, barnløse par tilbydes på offentlige hospitaler. Det ville kunne øge det offentlige tilskud til adoption, der i dag er 38.000 kroner, mens en adoption ofte koster op mod 120.000 kroner. K for Forslaget støttes af de konservatives ordfører Charlotte Dyremose, der dog understreger overfor DR, at hun taler på sine egne vegne, da den konservative gruppe ikke har diskuteret spørgsmålet: »Der skal være brugerbetaling fra første forsøg med kunstig befrugtning. Pengene skal bruges til at nedsætte prisen på adoption«, siger Charlotte Dyremose til DR. S imod Socialdemokraterne er derimod ikke med på ideen. Sandy Brinch siger: »Jeg tror, at mange par overvejer kunstig befrugtning i stedet for adoption på grund af den meget rå tone i udlændingedebatten, hvor der ikke er meget plads til tolerance over for at se anderledes ud og have en anden hudfarve. Derfor tror jeg mange par overvejer, hvad det er for et liv og mijø, de kan tilbyde eksempelvis et afrikansk barn«, siger Sandy Brinck.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























