Deres minibus brød i brand efter at være blevet ramt af anhængeren fra chaufførens modkørende lastvognstog. »Han er chokeret, og så vidt jeg ved, stadig indlagt. Vi vil først afhøre ham, når han er egnet til det«, siger den vagthavende i Viborg Politi. Han vil ikke gisne om årsagen til, at lastbilen kom ud i rabatten. »Det kan der være mange årsager til. Nu må vi spørge chaufføren«, siger han. Den 18-årige er sigtet for uagtsomt manddrab, som det er normal procedure efter færdselsulykker med dødelig udgang. Der er ifølge politiet tale om en nyere lastbil. Retsmedicinere i Århus går i dag i gang med at fastslå identiteten på de ni omkomne, hvis pårørende alle er underrettet. Identifikationen besværliggøres af, at ligene er svært forkullede.
18-årig chauffør i chok efter ulykke
Lyt til artiklen