Ligestillingsministrene i Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen sendte i går et protestbrev til borgmesteren i Athen med stærk kritik af et forslag fra græske myndigheder om at tillade 30 nye bordeller under sommer-OL i 2004. Men den danske ligestillingsminister, Henriette Kjær, har ikke skrevet under på brevet. Hun kalder det fælles brev - som Sverige tog initiativ til - for 'noget gøgl'. »Det er en barnepigemåde at komme med løftede pegefingre på. Prostitution er lovligt i Grækenland, og det må vi respektere. Desuden tror jeg heller ikke, at brevet vil mindske prostitutionen i landet. Vi har vore egne problemer herhjemme, som vi må tage os af i stedet for sådan noget gøgl, som man ikke får noget ud af«, siger ligestillingsministeren til Ritzau. Dansk og svensk kritik Henriette Kjærs kommentar kommer, efter at Margareta Winberg har sagt, at hun er overrasket - og ked af - at Danmark ikke ville være medunderskriver på brevet. En holdning, både Socialdemokraterne og Kristeligt Folkepartis ligestillingsordførere deler. Mette Frederiksen (S) kalder det for 'vanvittigt', når Danmark - som det eneste land - har afslået at være medunderskriver. »På den måde er den danske ligestillingsminister med til at blåstemple den græske beslutning. Det er jo ikke en naturlov, at større idrætsarrangementer hænger sammen med prostitution«, siger Socialdemokraternes ligestillingsordfører. Men i Folketinget har regeringen opbakning fra Dansk Folkeparti til at stå uden for den nordisk-baltiske reprimande til den græske regering. Athen vil påtvinge bordel-licenser Prostitution er tilladt i Grækenland, og der forventes en væsentlig større efterspørgsel under OL, hvor sportsinteresserede fra hele verden gæster Athen. Athens borgmester, Dora Bakoyiannis, forsvarer beslutningen med, at bystyret blot forsøger at tvinge de ulovlige bordeller til at søge om de nødvendige licenser, som regulerer branchen. Men de nordiske og baltiske lande - med undtagelse af Danmark - mener, at flere kvinder vil blive udnyttet og fornedret, skriver de i brevet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























