Ved ulykken kørte en personbil med seks personer ind i en hyrevogn, der holdt stille ved Mimosavejs udmunding i Vibæk Strandvej, oplyser politiet. To kvinder og to mænd i personbilen blev dræbt, men de øvrige tre blev bragt til sygehuse i Århus. De to mænd fra personbilen er så chokerede, at politiet ikke har kunnet afhøre dem. En af de to mænd brækkede det ene lårben, mens den anden kun fik knubs. Den kvindelige hyrevognschauffør, der var alene i bilen, brækkede bækkenpartiet og tre ribben ved ulykken. Heller ikke hun har kunnet afhøres. De fire dræbte, som endnu ikke er identificeret, er kørt på Grenaa Sygehus, hvor man i løbet af formiddagen vil foretage ligsyn. Med nattens ulykke i Ebeltoft har i alt 16 mennesker mistet livet i trafikken på mindre end tre døgn.
Fire dræbt ved trafikulykke i Ebeltoft
Lyt til artiklen