Højesteret afviser krav i Thulesag

Lyt til artiklen

Højesteret har afvist at nedlægge forbud mod, at Danmark, Grønland og USA indgår en aftale om at bruge Thulebasen i et kommende missilforsvar, før der er faldet dom i Thuleboernes retssag mod den danske stat. Men advokat Christian Harlang vil gøre et nyt forsøg på at få Højesteret til at skride ind. Vil have adgang til baseområde Den første anmodning fra advokaten var for bred, har Højesterets Anke- og Kæremålsudvalg afgjort. Der var ikke tilstrækkelig overensstemmelse med Thuleboernes krav mod staten. Højesteret har derfor undladt at tage stilling til argumenterne for at give retssagen opsættende virkning over for nye aftaler om basen. Thuleboerne har anlagt retssagen for at få adgang til at bo og jage på baseområdet. Hvis ikke det kan opfyldes, kræver de en erstatning på 235 mio. kr. Højesterets dom ventes til vinter. »Højesteret har sagt, at begæringen var for vidtgående. Jeg vil indsende en ny begæring, der er snævrere. Den vil gå ud på, at der - før retssagen er afgjort - ikke må foretages nogen ny retlig råden vedrørende Thuleboernes hundredårige ejendomsret til bopladsen og tusindårige brugsret til det omliggende fangst- og jagtterritorium«, siger Christian Harlang. Hensigten er ikke at stoppe missilforsvaret, men at hindre at der indgås nye aftaler om basen, som kolliderer med Thuleboernes krav, påpeger advokaten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her