Skovflåten må have en fin lugtesans. I hvert fald viser erfaringer fra Ronneby Kommune i Sydsverige ifølge Ritzaus Bureau, at det lille dyr trækker kæberne til sig, hvis det mærker en dunst af hvidløg fra offerets hud. I tre år har kommunen købt hvidløgskapsler til sine parkarbejdere, og i den periode er ingen af dem blevet syge af bid fra den lille blodsuger, som kan overføre sygdommen borreliose, der i værste fald kan give lammelse. Tidligere var der tilfælde af sygdommen hvert år. Indkøb i kommuner Hvis de svenske erfaringer står til troende, bør danske kommuner følge trop og købe hvidløgskapsler til parkarbejdere og andre ansatte, der risikerer bid fra flåten. Det mener Lars Ovesen, chef i afdelingen for ernæring i Fødevaredirektoratet. »Såfremt hvidløget virker, kan det godt betale sig for kommunerne at give medarbejdere hvidløgskapsler, for det er ofte langvarige sygdomme med store menneskelige og økonomiske konsekvenser, der kan følge af de infektioner, skovflåten overfører. Nogle har symptomer flere år efter et bid«, siger han. Lars Ovesen synes umiddelbart, det er logisk, at hvidløg hjælper mod skovflåter, men understreger, at effekten bør undersøges nærmere. »Hvidløg udsondres gennem porerne i huden, hvor skovflåten bider. Derudover har hvidløg en speciel kemisk sammensætning, der virker over for forskellige bakterier. Hvidløg bruges lokalt til at dræbe bakterier, så man kan godt tænke sig, at det har en effekt på skovflåter«, siger han. Ideen kom fra militæret I Ronneby koster det kommunen 7.000 kroner om året at købe hvidløgskapsler til 40 parkarbejdere. Parkafdelingen i Ronneby fik ifølge Ritzau idéen fra en artikel om lægen Johan Berglund, der med succes har givet hvidløg til ansatte i militæret for at holde flåterne væk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























