Både handelshøjskolerne, Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Universitetscenter har således i år fået markant flere ansøgere til de uddannelser, der går på flere ben, viser tallene fra den Koordinerede Tilmelding. »Der ingen tvivl om, at unge går efter at læse på tværs af fag. Det er spændende. I stedet for kun at læse fransk kan man på handelshøjskolen kombinere det med it og kommunikation. Det lyder bedre for mange - blandt andet fordi de tror, det giver bedre chancer på arbejdsmarkedet, og det er ikke usandsynligt«, siger studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, som også er chef for den Koordinerede Tilmelding. God udvikling Ifølge den største aftager af humanister i dag, Dansk Handel og Service, rammer kombinationsuddannelser i plet, når det gælder arbejdsgivernes ønsker. »Problemet med de gamle uddannelser er måske, at det er en meget lukket verden. De unge vil gerne ud og mærke lidt liv, derfor går de et andet sted for at få kombineret fagene på en anden måde. Det synes vi er en god udvikling, for det er det, som både aftagere og de unge selv efterspørger. Vi kan jo se, at mange forretninger skyder op, ved at man kombinerer humaniora og samfund«, siger chefkonsulent Merete Daniel Nielsen. For selv om de fleste unge stadig vælger studier med hjertet og efter interesse, forsøger de alligevel at holde flere muligheder åbne - blandt andet på grund af forårets store fokus på høj akademikerarbejdsløshed, mener Akademikernes Centralorganisation. »Vi har jo sagt, at der, hvor væksten i job skal komme, er i den private sektor - og den er handelshøjskolerne normalt mere rettet imod. Der er ikke rigtig noget at hente i det offentlige, før de store årgange af gymnasielærere går på pension, og det er måske ikke ligefrem det, der trækker mest blandt de unge«, siger sekretariatschef Jens Mølbach. Vil have unikke uddannelser Kendetegnende for de unge er, at de gerne vil læse noget, som de føler, de selv har skabt. »De unge vil gerne vælge noget, der er unikt, og som de føler, de selv har valgt. De vil gerne skille sig ud og være moderne og lave noget anderledes«, siger studievejleder Martin Rovs Hansen, IVU-C i Aalborg, der rådgiver unge om studievalget. Først på lørdag får ansøgerne til de videregående uddannelser brev om, hvorvidt de er kommet ind på deres drømmestudium.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























