Gud hyldes i Brøndby

Brøndby Station gøres klart til Jehovas vidners stævne. - Foto: Miriam Dalsgaard.
Brøndby Station gøres klart til Jehovas vidners stævne. - Foto: Miriam Dalsgaard.
Lyt til artiklen

1.000 frivillige er med stor omhu i gang med at skrubbe og skure 25.000 plastikstole. Andre slæber vand og forsyninger, og nogle med en kunstnerisk åre arrangerer overdådige blomsteropsatser i hvidt og pink alle vegne for at formilde Brøndby Stadions tunge udseende. Alt sammen til ære for Gud. Deltagere fra 40 lande Giv Gud ære, er nemlig temaet, når 25.000 Jehovas Vidner fra 40 lande i dag indleder det største internationale stævne siden 1978 i Danmark. Allerede i går begyndte vidnerne at ankomme fra nær og fjern, og der var varme gensyn og knus i lange baner. Ifølge pressechefen for Jehovas Vidners stævne, Bjarne Mønster, betyder årets tema, at Gud er det vigtigste. »Som kristne tror vi, at vi kun kan ære Gud ved at tro på Guds ord. Vi lægger vægten på fred og næstekærlighed«, siger han. Unge mødes Fem unge har fundet en krog på øverste række på stadion, hvor de morer sig. Det er velset, for træffet er også en måde, hvorpå unge kan møde hinanden. »Det er en festival for de unge, ligesom Roskilde Festival er det for andre. De kommer for at få bekræftet deres tro og lære at vise hensyn. Her kan de træffe hinanden, adspredes og lære hinanden at kende«, siger pressechef Bjarne Mønster. Marta Cecilia Hanspach er fra Colombia. Hun opdagede Jehovas Vidner i USA og blev døbt der. Nu er hun gift med tyske David, og parret glæder sig til de kommende dage. De er som så mange andre indlogeret privat hos danske vidner. »For os betyder stævnet, at vi kan få hjælp til at fortolke Bibelen og hvad den siger om at leve sammen i ægteskab og opdrage børn. Vi vender altid hjem og er meget gladere, når vi har mødt så mange andre med den samme holdning«, siger hun. Bibelstudier og sang De kommende fire dage vil være fulde af intense oplevelser, bibelstudier og sang for de mange deltagere. Lørdag skal 150 voksne døbes, så de kan blive klar til at missionere, både hjemme og i fjerne lande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her