Børns hemmeligheder kan skjule spor

På legepladsen Valhalla er der en stor svævebane. En af de største i hele Benløse. Og lige, når man kommer ind, er der en hytte bygget af træ med et plasticoverdække. Der er meget ukrudt, og nede i bunden af Valhalla er der et hegn med træer og buske, som er gode at gemme sig i. Navne i telefonbog Det er her, den 12-årige pige Mia Teglgaard Sprotte sidst blev set, inden hun forsvandt for lidt over 14 dage siden. Hun var cyklet ned for at lege med sine kammerater på legepladsen, som ligger lige ved siden af Asgårdsskolen. Politiet i Ringsted afsluttede i sidste uge afhøringerne af hele Mias vennekreds. Mia havde selv en lille telefonbog med navne og telefonnumre på sine venner og veninder. Der var cirka 50. Entydigt billede Børnene har fortalt politiet, at Mia var tryghedssøgende og godt kunne lide at omgive sig med sine kammerater, fortæller chefen for rejseholdet, Ove Larsen, som de sidste tre dage har bistået Ringsted Politi med efterforskningen af mordet på Mia. »Børnene giver et entydigt billede af Mia som en, der ikke talte med fremmede, men som heller ikke var alene, når hun var ude at lege. Derfor er vi af den faste overbevisning, at der er tale om et såkaldt nærdrab, og at Mia formodentlig kendte sin gerningsmand. Af den grund er det også vigtigt, at vi finder ud af, hvem børnene har haft kontakt med nede på legepladsen«, siger Ove Larsen. Politiet tror, at børnene meget vel - og uden selv at vide det - kan gemme på nøglen til dele af opklaringen af mordet på Mia. Men indtil videre har børnene været tavse, og det er stadig en gåde for politiet, hvilke personer børnene legede med og havde kontakt med nede på legepladsen, Valhalla, og den tilstødende fodboldbane, hvor Mia gik til fodbold. Hulen I sidste uge fandt politiet en hemmelig drengehule to meter oppe i et træ i buskadset ved legepladsen. Den schweizerkniv og den spade, som politiet tidligere havde fundet ved siden af det sted, hvor Mia lå begravet, stammer netop fra de tre drenges hule. Drengene har alle sammen været på ferie og er uden for enhver mistanke. Men politiet undrer sig stadig over, hvem der havde adgang til den hemmelige hule. »Vi er stadig ikke kommet helt tæt ind på livet af børnene. Vi føler, at de ikke rigtig vil fortælle os om deres hemmeligheder nede på legepladsen, men vi tror, at der har været et miljø og et liv, som vi skal have beskrevet for at få nye spor i sagen. For eksempel skal vi jo have at vide, hvem der kendte til drengenes hule«, siger Ove Larsen. Børnenes hemmeligheder Mellem dyngerne af afhøringsrapporter og den evigt snurrende kaffemaskine tænker efterforskerne fra rejseholdet og fra Ringsted Politi sig derfor tilbage til deres egen barndom for at forstå børnenes hemmeligheder. »Jeg havde jo også hemmeligheder, som jeg ikke fortalte til mine forældre, da jeg var lille. Man kunne finde ting og møde personer, som man ikke fortalte andre om end dem, som var specielt indviede. Det er de hemmeligheder, vi skal have børnene til at fortælle om. Måske har de snakket med nogen, som har været lidt ældre, men som godt kunne lide at komme dernede og være sammen med børnene«, siger kriminalinspektør Erik Andersen, der er taget ind på arbejdet endnu en søndag for at finde nye spor i Mia-sagen. Benløsebørnenes hemmeligheder er så vigtige for politiet, at de i morgen vil diskutere, om der skal nye afhøringer til for at bryde børnenes tavshed. Politiet i Ringsted har en aftale med Ringsted Kommune om, at de med få minutters varsel sender en tillidsperson fra socialforvaltningen, som kan deltage i afhøringerne i stedet for forældrene. Loven siger nemlig, at børn kun må afhøres, hvis der en voksen til stede, som kan varetage barnets interesser. Angst for sandheden »Som regel er forældrene til stede under afhøringerne, men det kan godt være lidt problematisk, fordi børnene måske ikke ønsker at videregive deres dybeste hemmeligheder, når de er der«, siger Erik Andersen. Indtil videre har politiet ikke benyttet sig børnesagkyndige under afhøringerne, som det ellers er kutymen i sager, hvor børn er involveret. Eneste udvej Politiet afviser ikke, at man bliver nødt til det. Børnesagkyndig hos Københavns Statsamt, Karen-Asta Bo, som er lektor på den Sociale Højskole, mener at det er den eneste udvej, hvis politiet vil helt ind til børnene. »Børn føler som regel, at der er utroligt meget på spil. De kan være bange for at sladre om kammerater, der er stærkere end dem selv, og som de tror kommer efter dem, hvis de siger noget. De kan også være bange for, at deres forældre får noget at vide, som de enten er pinlige over eller føler er farligt. Man bliver nødt til at forklare dem, hvad de risikerer, hvis de fortæller, hvad de ved. Ofte er det jo helt harmløst, og det er det, man skal have barnet til at forstå«, siger Karen-Asta Bo. Livet går videre - næsten Imens går livet videre i Benløse. I byen med de små gadekær og bugtede villaveje sidder der cirka 50 mistænkte, som politiet er i færd med at afhøre. »Der er jo lidt underlig stemning hernede. Den ene ved jo ikke, om det er naboen, som har gjort det, og folk har selv meldt mistænkelige personer til politiet«, siger en lokal taxachauffør, mens han kigger ind på legepladsen Valhalla, hvor Mia sidst blev set.