Menighedsråd vil overtage kirkernes økonomi

Lyt til artiklen

Landets 18.000 folkevalgte menighedsrådsmedlemmer har fået nok af kirkeminister Tove Fergo (V) og folkekirkens kaotiske økonomi. Deres forening vil derfor fratage Kirkeministeriet styringen af folkekirkens fælles pengekasse, Fællesfonden. Det er kirkeministerens ansættelsesstop for præster, som har fået Landsforeningens af Menighedsrådsmedlemmer op af stolen. Foreningen vil nu tage initiativ til fælles drøftelser med biskopper, provster og præster, skriver Kristeligt Dagblad. »Vi vil ikke længere acceptere, at ministeren gør dette her alene. Vi er nødt til en eller anden form for demokratisk kontrol eller indflydelse. Jeg kunne ønske mig en bestyrelse for Fællesfonden«, siger Ejvind Sørensen, der er formand for Foreningen af Menighedsrådsmedlemmer. Menighedsrådenes forening vender sig imod Tove Fergos forslag om at lade Fællesfonden komme under Folketingets kontrol. Foreningen er også utilfreds med, at ministeren har nedsat en politisk gruppe til at overvåge Fællesfonden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her