En 23-årig mand, som tirsdag aften blev anholdt i forbindelse med drabet på en 56-årig mand i Silkeborg, er blevet fængslet i fire uger efter et grundlovsforhør, der foregik for lukkede døre. Nægter sig skyldig i drab Den anholdte har over for politiet erkendt, at han var med til at slå den 56-årige ihjel på dennes bopæl. Men han nægter sig skyldig i drab. Politiet i Silkeborg mener, at der var flere end én mand om drabet. Over 80 læsioner Den 56-årige blev mandag tævet til døde i sit hjem i Grønnegade i Silkeborg. Efter obduktionen kunne lægerne oplyse, at han havde fået ikke færre end 80 læsioner. Gerningsmændene havde hamret løs på deres offer med et slagvåben af træ og muligvis med en jernstang af en eller anden art.
Politiet jagter flere gerningsmænd til Silkeborg-drab
Lyt til artiklen