Dokumentarudsendelser, tv-serier og portrætter går igen på skærmen i de lune(fulde) sommermåneder. Nogle hilser genudsendelserne velkommen. Det giver mulighed for at se eller gense noget af det bedre danskproducerede tv, og man kan uden uro i kroppen hellige sig solen og havegrillen. Gider ikke at gense Andre finder det dybt irriterende at skulle trækkes med de samme udsendelser igen. Blandt dem er medlem af DR's bestyrelse, venstrepolitikeren Karsten Madsen, som nu kræver, at DR's generaldirektør, Christian S. Nissen, skriftligt skal redegøre for de mange genudsendelser. »Jeg har fået så mange henvendelser fra folk, som mener, at der er for mange genudsendelser, og at det især er et problem, når det er i den bedste sendetid«, siger Karsten Madsen til Ritzau. Han understreger, at kritikken også gælder TV2. Karsten Madsen finder det relevant, at DR's bestyrelse drøfter sagen på et oplæg fra generaldirektøren, da det er en »overordnet programpolitisk problemstilling«.
DR skal forklare genudsendelser
Lyt til artiklen