Politichefer vil have Benløse-sagen endevendt

Lyt til artiklen

Foreningen af Politimestre vil nu undersøge, hvorfor Ringsted Politi i starten af opklaringen af mordet på den 12-årige pige Mia Teglgaard Sprotte ikke fik det personale, som det havde bedt om hos Rigspolitiet. Ønsker evaluering Samtidig vil over 300 ledere på landets politistationer i Politilederforeningen bede Rigspolitiet om at evaluere politiet som helhed efter nedlæggelsen af Rejseholdet for halvandet år siden. »Vi skal selvfølgelig inden for politiet gennemgå forløbet for at finde ud af, hvad der er gået galt«, siger formand for Foreningen af Politimestre, Poul Bjørnholdt Løhde. Det usædvanlige tiltag sker efter, at ledende efterforskere i Benløse-sagen har peget på den nye struktur i Rigspolitiet som årsag til, at efterforskningen er blevet forsinket. Først seks dage efter politiet i Ringsted bad om flere drabsefterforskere, fik de assistance. Formand for Politilederforeningen, kriminalinspektør Kristian Skovhus, mener, at strukturen skal evalueres. Samtidig kræver politikere, at justitsminister Lene Espersen (K) går ind i sagen om de politifolk, der har fået mundkurv på. DF: 'Arrogant' rigspolitichef »Det kan ikke være meningen, at politifolk i en sag med så meget offentlig bevågenhed ikke må udtale sig, når der er sket åbenlyse fejltagelser«, siger næstformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup, som kalder rigspolitichef Torsten Hesselbjergs håndtering af sagen »arrogant«, fordi han har udtalt, at Ringsted Politi »bare kunne have ringet til mig«. Ringsted Politi mangler to uger efter Mia Sprotte Teglgaards forsvinden stadig afgørende spor i sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her