Minister kendte til strandet baneprojekt

Lyt til artiklen

Det stærkt forsinkede sikkerhedsprojekt til udvalgte jernbanestrækninger er en kendt sag i trafikminister Flemming Hansens (K) ministerium, skriver Berlingske Tidende. Banestyrelsen, der står for det nu også væsentligt dyrere projekt, har informeret ministeren om forsinkelsen. Ligeledes har Dansk Jernbaneforbund talt med store bogstaver til ministeren i sommeren 2002, siger forbundsformand Ulrik Salmonsen. Banestyrelsen har endnu ikke brugt de 100 mio. kr. til et sikkerhedsprojekt, som Folketinget bevilligede efter en ulykke med tre omkomne i 2000. Projektet kunne ikke godkendes, og styrelsen har endnu ikke fået godkendt sit nye projekt af Jernbanetilsynet. Trods informationerne har Flemming Hansen ikke fortalt Folketingets Trafikudvalg om, at sikkerhedsprojektet aldrig blev godkendt til tiden eller at styrelsen i realiteten var startet på et nyt projekt, som fortsat ikke er godkendt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her