En børnehave i Nr. Bjert ved Kolding er lukket efter, at rotter i stor stil har invaderet børnehaven overalt. Rotterne har været inde på alle stuerne, i kælderen, på loftet og i skunken, hvilket har ført til en midlertidig lukning af børnehaven. »Det ligner nærmest en besættelse af rotter«, siger områdechef for socialforvaltningen, Willi Weber. Han har ikke tidligere været ude for, at man blev nødt til at lukke en institution på grund af rotter. Balladen begyndte, da personalet for nylig opdagede en rotte i et af institutionens køkkener, og stuen blev straks lukket. Efterfølgende forsøg med at løse problemet med fælder er mislykkedes og en nærmere undersøgelse har vist, at der har været rotter overalt i institutionen.
Børnehave invaderet af rotter
Lyt til artiklen