Instituttet opfordrer nu hunde- og katteejere i området til at være opmærksomme på, om deres dyr får hudbetændelse. Ræven var kraftigt angrebet af sygdommen, som skyldes en snylter, der lever i huden, hvor den giver alvorlig hudbetændelse. Angrebet fra denne mide kan resultere i kraftigt hårtab og væskende sårdannelser. Kan behandles Skab kan smitte til hunde og katte og i sjældne tilfælde også til mennesker. Hvis ens kæledyr er blevet smittet, skal man kontakte dyrlægen. Dyrene kan uden problemer behandles ved hjælp af et receptpligtigt middel, dyret vaskes med. Der findes fra tid til anden skab i rævebestandene i Jylland og på Fyn. Skab er en alvorlig sygdom, som tidligere har reduceret bestanden kraftigt i de områder, der blev angrebet.
Ræv fra Amager havde skab
Lyt til artiklen