Biskopper nægter at tie

Vreden over kirkeminister Tove Fergo (V) er igen blusset op hos landets biskopper, der føler, at ministeren forsøger at give dem mundkurv på for at standse deres kritik af folkekirkens ansættelsesstop. »Jeg vil aldrig gå med til at holde mund, for hvis der er noget, man ikke skal bede mig om, så er det at tie. Hvis ikke ordet skal være frit i folkekirken, så ved jeg ikke hvor«, siger biskop Kresten Drejergaard fra Fyns Stift, der allerede per brev har meddelt ministeren, at han synes, det er biskoppernes pligt at deltage i debatten om folkekirkens forhold. Fergo forvirret Bispernes vrede gælder denne gang en e-mail, som de onsdag aften modtog fra Tove Fergo, og hvori hun udtrykker forvirring over, at biskopperne ytrer sig offentligt om, hvordan ansættelsesstoppet skal forvaltes. Hun henviser til det samråd, hun og bisperne holdt 26. juni, hvor biskopperne protesterede over ansættelsesstoppet og blev lovet et nyt møde i august for at drøfte dispensationer fra stoppet. »Derudover var der enighed om, at vi i offentligheden holdt os til ordlyden af den fællesudtalelse, som vi udsendte efter samrådet«, skriver ministeren. »Det har vi jo også gjort«, siger Drejergaard, der er biskoppernes talsmand omkring ansættelsesstoppet. »I fællesudtalelsen protesterede vi mod stoppet, og det gør vi også offentligt. Jeg ser ministerens brev som en bebrejdelse af, at vi offentligt har tilkendegivet et synspunkt«. Ingen mundkurv Men mailen er ikke ment som mundkurv, siger Tove Fergo til Politiken. Hun er først og fremmest forundret over, at syv af landets ti biskopper har tilsluttet sig et sæt retningslinjer fra Præsteforeningen, der skal begrænse præsternes overarbejde som følge af ansættelsesstoppet. Blandt andet kan præster ikke holde mere end to gudstjenester per søndag og heller ikke påtage sig flere end to konfirmandhold. »Vi blev enige om at holde et møde i august for at drøfte, hvordan dispensationerne skal udformes, og så går de offentligt frem og støtter Præsteforeningens udspil, inden vi har holdt det møde«, siger Tove Fergo. I sin mail til biskopperne har hun derfor bedt om en tilkendegivelse fra biskopperne, om de stadig kommer til det aftalte møde. »Det er et meningsløst spørgsmål, for vi har jo selv bedt om en dato for det møde, som ministeren har foreslået«, siger Drejergaard. Uenig og loyal Også Drejergaards kolleger undrer sig. Fra Viborg slår biskop Karsten Nissen fast, at man godt kan være uenig og samtidig loyal. »Den omstændighed, at vi andre steder siger det samme, som vi siger til ministeren, er ikke udtryk for illoyalitet. Jeg forstår slet ikke baggrunden for ministerens brev«. I en ny åbenhed fra Kirkeministeriet blev 2002-regnskabet fra folkekirkens pengekasse, Fællesfonden, i går offentliggjort. Fællesfonden har et årligt budget på én milliard kroner, hvoraf 894 millioner kroner kommer fra kirkeskatten. Underskud på 28 mio. Omkring halvdelen af budgettet går til aflønninger af provster og præster, mens de øvrige udgifter fordeler sig på edb, forsikringer og revision. Netop store udgifter til edb og forsikringer skabte sidste år et underskud på 28 millioner kroner og har foranlediget det ansættelsesstop i folkekirken, der trådte i kraft 18. juni i år. Stoppet har rejst en storm af kritik fra ikke blot biskopperne, men også fra præster, provster og Landsforeningen af Menighedsråd, der protesterer over, at kirken bliver ramt på sin kerneydelse, forkyndelsen.