Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har bedt Forsvarskommandoen om at forklare, hvordan det kan gå til, at værnepligtige i søværnet tvinges på orlov med fuld løn i flere uger. Jensby reagerer på baggrund af en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten. Ifølge avisen mangler søværnet opgaver til de værnepligtige. Adskillige af dem, som gør tjeneste på flådestationen i Korsør, er blevet sendt hjem i flere uger. Enkelte kommer til at aftjene en tredjedel af værnepligten på ni måneder i private omgivelser. »Det ser underligt ud. Jeg lægger meget vægt på en meningsfuld værnepligt for de unge, som vi kalder ind. Derfor har jeg bedt Forsvarskommandoen om en redegørelse for sagen«, siger forsvarsministeren til Ritzau.
Minister vil have redegørelse for spildtid i søværnet
Lyt til artiklen