Mængden af beslaglagt kokain er steget fra 200 gram i hele 2002 til lige under 4 kilo i år. Amfetaminen er steget fra 62 gram til 22 kilo, og ecstasypillernes antal er nærmest eksploderet fra 39 i fjor til 15.000 på blot et halvt år, oplyser DR Syd. »Desuden har politi- og toldgruppen fundet godt halvanden kilo heroin, næsten 14.000 metadon-tabletter, 270 kilo hash og 330 kilo khat«, siger kriminalinspektør Jørgen Søndergaard fra Aabenraa. Blandt de største narkoafsløringer var en hollænder med 10.000 ecstasy-piller og et kilo kokain. Han er idømt syv et halvt års fængsel.
Mere narko taget ved grænsen
Lyt til artiklen