En gammel kending af politiet, der i over to år har været på flugt fra fængslet, er blevet varetægtsfængslet i 27 dage efter et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt. Manglede seks år af dom Manden, der nu i tillæg sigtes for indsmugling af 40 kilo hash til Danmark, stak den 5. december 2001 af fra politiet under et ledsaget tandlægebesøg. Den 52-årige havde på det tidspunkt afsonet ca. to år af en dom på otte års fængsel for omfattende hashsmugling. Sporet til sommerhus i Nordsjælland Ifølge politiet har manden i de seneste to år levet i skjul - senest i Danmark. Politiet sporede manden til et sommerhus i Nordsjælland, hvor han opholdt sig sammen med sin kæreste. Parrets opholdssted blev afsløret, efter at politiet mandag slog til mod en hashkurer ved den dansk-tyske grænse.
Flugtfange afsløret i Nordsjælland
Lyt til artiklen