Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, og den radikale leder, Marianne Jelved, frygter, at EU's omdømme skal lide skade, og at beslutninger bliver træneret som følge af den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconis skandaløse start på EU-formandskabet. Det siger de i kommentarer til Berlusconis sammenstød med parlamentet onsdag, hvor han rev et tysk parlamentsmedlem Tysklands nazistiske fortid i næsen. »Det er skændigt og et stort problem for EU's anseelse, at vi har den mand siddende det næste halve år. Berlusconi er grundlæggende udemokratisk i sine holdninger«. Han siger, at det er meget foruroligende og helt uforståeligt i et demokratisk land, at Italien kan have en ministerpræsident, som "allierer sig med gamle fascister og de værste fremmedhadere i Europa". Ingen fornemmelse for demokrati Marianne Jelved affærdiger Berlusconis optræden som selvpromoverende. »Han har ikke nogen som helst fornemmelse for, hvordan man opfører sig i et demokrati«. Hun ser kun en redning for det næste halve års EU-samarbejde, hvis de andre EU-regeringschefer og ministre vil hjælpe ekstra meget til at få tingene til at glide i Ministerrådet. De andre EU-lande må udvise ekstra påpasselighed, siger hun. Lykketoft påpeger dog, at udviklingen af EU's forsvarssamarbejde kan lide skade, som følge af det italienske formandskab. Jens Rohde: Jeg kender det Venstres politiske ordfører Jens Rohde tror ikke, at den storm, der nu er rejst, får den store betydning for EU-samarbejdet i det kommende halve år og for det italienske EU-formandskab. »Der er ikke tvivl om, at Berlusconis bemærkning er særdeles upassende. Jeg kender selv til at fyre noget af, som bliver taget ilde op. Når man gør det, må man bide hovedet af skammen og give den undskyldning, som sig hør og bør, siger Jens Rohde. Konservativ forespørgsel Den konservative EU-ordfører, Pia Christmas-Møller, siger, at det er beklageligt, at Berlusconi håndterer en demokratisk debat sådan som onsdag. Både Pia Christmas-Møller og Hanne Severinsen (V) bebuder, at de vil bringe Italien op i Europarådet for at få debatteret, om Berlusconi overholder de demokratiske spilleregler. Den konservative EU-ordfører peger særligt på Berlusconis gennemtrumfning af en særlig immunitetslov for sig selv som betænkelig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























