Skoldkopper på Kreta og brækkede ben i Spanien. Den offentlige sygesikring klarer begge dele. Men bliver bagagen forsinket på Bali, eller skal blindtarmen ud i New York, kan det være en bekostelig affære at få hjælp - hvis man ikke har forsikret sig før rejsen. Hos Europæiske Rejseforsikring, der er markedsleder i Danmark, sælges der årligt rejseforsikringer til en million danskere. Op til fem procent får brug for deres forsikring undervejs. Køber dyrere forsikringer Antallet af solgte forsikringer er stort set uændret over de sidste ti år, men hvor kunderne tidligere købte den mest skrabede forsikringspolice, er det nu de luxe-modellen, der sælger. Alene inden for de sidste seks måneder er mængden af den forsikring, folk køber, steget med 20 procent. »Den generelle afmatning på rejsemarkedet afspejler sig også i antallet af solgte rejseforsikringer. Men hvor folk tidligere tog af sted uden at forsikre sig, køber stort set alle rejsende nu en forsikring. Det er nyt«, siger Jakob Bender, underdirektør hos Europæiske Rejseforsikring og fortsætter: »Til gengæld kan vi mærke, at kunden forsikrer sig mod mere i dag end for ti år siden. De går ikke længere så højt op i prisen, men er i stedet meget opmærksomme på, at policen skal dække det værst tænkelige«, siger han. Angst for terror De senere års terrorhandlinger har således fået turister til at tænke sig om, inden de tager af sted mod sædvanligvis fredelige himmelstrøg. Bomben på Bali sidste år og 11. september 2001 har givet anledning til en anden frygt end frygten for lommetyve og diarré på destinationen: »Vi tager folks angst alvorligt og har derfor tilføjet en 'world rescue'-dækning i alle vores forsikringer. Det betyder, at vi nu har et krise- og katastrofeberedskab klar til at rykke ud til alle verdenshjørner 24 timer i døgnet, at vi dækker evakueringer efter terrorhandlinger samt giver psykologisk efterbehandling«, fortæller Jakob Bender.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























